top of page

ALSACE RIESLING

af Henrik Oldenburg

Flaske_edited_edited_edited.png

18,5/20

Domaine Zind-Humbrecht Riesling ”Roche Roulée”, 2021, AOC Alsace

“Kompleks og udfordrende Riesling, der ikke er Zind-Humbrechts top-Riesling, målt i pris, men en topvin alligevel. Dens sammensatte struktur er imponerende, den danser i glasset fra fersken og pomelo til pomerans og abrikoser. Den er raffineret, men den er også robust, med udsøgt druekarakter og lang, ledsagende syre. Den er til hygge, den er til mad, den er til næsten hvad som helst – helt uden sødme, og alligevel ikke helt. Den fortjener et nærstudium eller to…”

350,00 kr. 250,00 kr. v/3 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

E. Traber Brand Riesling, 2021, AOC Alsace Grand Cru

“Den er ren, bade i stil og i smag, med friskhed og blomst, nydelig krop og sen, velplaceret syre. Klassisk, mineralsk Alsace Riesling, der holder sin tørre, friske, syreholdige smag. Den er især til mad, men den har også et lille sødmepræget smilehul midt i den tørre smag.”

Tilbudspris 125,00 kr. BILKA.
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Becker Mandelberg Riesling, 2018, AOC Alsace Grand Cru

“Meget personlig, kompleks smag, skabt af modne druer og biodynamisk håndtering af dem. Stilen er yndefuld, smagen let parfumereret og med tydelige aftryk af Rieslings olierede karakter. Den er let mineralsk, og syren er let. Det er en adræt og raffineret Riesling, der med fordel kan iltes 10-15 min. og sættes lige foran hummeren og den friske krabbe.”

149,50 kr. www.juuls.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Jean Becker Riesling Tradition, 2021, AOC Alsace

”Frisk, ren, let tilgængelig og let forståelig Riesling, med pæn druekarakter og fin, aktiv syre, der også kæler med lidt druesødme. Det er i det hele taget en kælen vin, lækker, vellavet og lige til at sætte på bordet, hvad enten det er til fisk, lette retter eller ost.”

82,50 kr. www.juuls.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Cave du Roi Dagobert Riesling, 2019, AOC Alsace

”Mineralsk og meget personlig Riesling, der glimrende forener renhed i smag med ynde i stil. Den er kompleks og udfordrende, knastør og med lang, rensende syre, der gør den til en fortræffelig madvin, især på fiskebordet.”

Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Lentz Riesling, 2019, AOC Alsace

”Tør, solid, harmonisk og markant mineralsk. Nydelig struktur, friskhed og syre, glimrende og alsidig madvin, der er kompleks, men ikke kompliceret. Med sine mineraler og sin markante syre er den kun til mad.”

Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Famille Helfrich Riesling, 2022, AOC Alsace

”Raffineret blomst i næsen, følsom frugt i smagen. Den er kun halvtør, med pæn druekarakter og en fyldig, ligefrem charme. Vanille dominerer mest i smagen, og syren er så usynlig, at det er en Riesling, der minder meget om Pinot Gris. Den er også lige så meget til hygge som til mad.”

Tilbudspris 50,00 kr. BILKA.
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Becker ”Naturellement” Riesling, 2020, AOC Alsace

”Navnet hentyder til, at vinen er lavet uden brug af svovl, heraf kommer måske også den lidt kantede, robuste smag, der minder om råkraft og barkede næver. Den holder netop en robust stil, ikke bondsk, men solid og karakterfast, også med en markant druekarakter, der vokser nydeligt i glasset. Glem finesserne – nyd renheden, også til mad.”

94,50 kr. www.juuls.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Cave de Beblenheim Riesling, 2020, ”Vieilles Vignes” AOC Alsace

”Frisk og fyldig, med blomst, afmålt charme og let syre. Den har nydelig druesmag og nydelig druekarakter og er med sin tørre stil og sin syre mest til mad, ikke mindst til fisk/seafood.”

99,95 kr. 89,00 kr. v/ 6 fl. www.andrupvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Jean Baptiste Adam Riesling Réserve, 2021, AOC Alsace

“Pæn, klassisk Alsace Riesling, med ren, frisk druesmag, pæn karakter på mellemstykket og diskret, velplaceret syre. Den kunne være prototypen på klassisk Alsace Riesling, hyggelig som hyggevin og brugbar til mange af bordets glæder, ikke mindst lettere retter.”

110,00 kr. MENY.
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Henri Ehrhart Riesling Schoenenbourg, 2020, AOC Alsace Grand Cru

“Tør, mineralsk og kontant. Der er små, spidsfindige glimt af ananas og umoden fersken, ellers holder den sig knastør og stram og er en fortræffelig madvin med friskhed og syre.”

112,00 kr. INCO.
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Henry Fuchs Riesling, 2022, AOC Alsace

”Den er purung, men har allerede træk af modenhed og lidt sathed i stilen. Den er tør og velbalanceret, med nuancer fra fersken til abrikos og med en kort, diskret syre. Den har ikke friskhed til fisk/skaldyr, men vil egne sig godt til de lidt tungere alsaciske frokostretter – eller til ditto danske.”

200,00 kr. 150,00 kr. v/6 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Marc Kreydenweiss ”Au dessus de la Loie Riesling”, 2021, AOC Alsace

“I familiehierarkiet er den lillebror til Grand Cru vinen fra Wiebelsberg (se herunder), men den er lidt mere imødekommende. Både ved optrækningen og efter et døgn domineres smagen af syltede abrikoser og halvsure æbleskræller, der giver den en frugtig robusthed, men igen må man spørge: Hvad skal man bruge den til?

275,00 kr. 200,00 kr. v/3 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Marc Kreydenweiss ”Wiebelsberg Riesling”, 2020, AOC Alsace Grand Cru

“Iflg. Antoine Kreydenweiss skal hans Riesling’er have godt med luft og må gerne åbnes 3-4 dage før brugen. Jeg tog ham på ordet med topvinen fra Grand Cru Wiebelsberg:
Ved åbningen:
Skæv og kantet, med markant smag af syltede abrikoser og ødsle dryp af citrus. Den er robust, den er uharmonisk, og den er uden genkendelig druesmag.
Efter 24 timer:
Stadig hvalpet og uharmonisk. De syltede abrikoser slår igennem, akkompagneret af klementiner. Robust og ret gådefuld stil, fyldig og lang i smagen. Stadig ingen smag af Riesling.
Efter 48 timer:
Den ligner og mere en maderiseret dessertvin, den er helt uden friskhed og spændstighed. Den er blevet rundere og mere harmonisk, abrikoserne dominerer, det er en dessertvin, ingen madvin, og den smager stadig ikke af Riesling.
Efter 72 timer:
Næsen har fået noget acetone, og smagen har fået noget sødme. Jeg ved stadig ikke, hvad jeg skal bruge den til, og en hyggevin er det bestemt ikke.
Konklusion:
Det er en Riesling med mange facetter - og jeg er ikke blevet klogere på den.

550,00 kr. 425,00 kr. v/2 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Cave de Beblenheim Riesling, 2021, AOC Alsace

”Klassisk Alsace Riesling, der balancerer mellem blomst, floral charme, let druesødme – og
en mere tør og madvenlig stil og smag. Den ender mellem hygge og lette retter, også foie gras og choucroûte.

89,95 kr. 79,00 kr. v/ 6 fl. www.andrupvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

15,5/20

Jean Bicher et Fils Riesling, 2021, AOC Alsace

“Det er en Riesling fra en af de nederste hylder i det store Alsacelandskab. Smagen har nogle forvirrende skævheder, og det er svært at finde druekarakter, ja, karakter i det hele taget. Men den er tør, frisk og uhøjtidelig og en betalelig ledsager til f.eks. choûcroute.”

59,00 kr. LIDL.
bottom of page