top of page

RØDVINE FRA LANGUEDOC/ROUSSILLON

af Henrik Oldenburg

Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Domaine Anne Gros & Jean-Paul Tollot La 50/50, 2018, IGP Pays d’Hérault

”Den ligner sig selv – heldigvis – med sin milde, krydrede smag og sin ødsle sveskesaft. Det er makkerparret Anne Gros og Jean Pierre Tollot, der så inspirerende kombinerer know-how fra Bourgogne med den solrige virkelighed i Midi, men druerne er autentiske sydfranske: Grenache, Syrah og Carignan. Den er raffineret og kælen – og alligevel udfordrende. Det er en harmonisk og sympatisk charmevin, både med og uden mad.”

129,95 kr. v/6 fl. www.theis-vine.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Blason d’Aussières, 2018, AOC Corbières

”Igen i denne nye årgang er den en venlig, blød og tiltalende lillebror til førstevinen fra Château d’Aussières. Anført af Syrah og Grenache og sekunderet af Carignan og Mourvèdre og lavet af franske fingre i Rothschilds team er den en tiltalende fortolkning af Midi set fra Bordeaux. Rund og mild bærsmag, diskret syre, lutter kontrolleret og poleret venlighed – og en ødsel og udfordrende bouquet. Nydelig madvin, der smager af højere rang, end den har. Det er også en kunst.”

140,00 kr. 110,00 kr. v/2 fl. www.skjold-burne.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Domaine Lamy Cabernet Sauvignon, 2012, Vin de Pays d’Oc

“Tiltalende Cabernet med blød og moden smag af solbær og hyldebær. Mild stil, nydelige dimensioner. Den virker træfri og så meget mere frisk og frugtig. I glasset udvikler smagen sig i retning af svesker og figenpålæg og bliver endnu mere moden og lækker.”

69,75 kr. 55,00 kr. v/6 fl. www.skjold-burne.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Château Mignan, 2015, AOC Minervois

”Blød, tæt og afrundet, lavet af de lokale druer Syrah, Carignan og Grenache, veloplagt, vellavet og uhøjtidelig. Den har bløde, raffinerede toner fra Grenache, krydderi og elegance fra Syrah og resten fra Carignan: bondsk robusthed, røde kinder og struktur. Glimrende, alsidig madvin.”

99,75 kr. Tilbudspris 79,75 kr. www.skjold-burne.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Aussières Selection, 2018, IGP Pays d’Oc

”Det må være en mindre bror til lillebroderen Blason herover, også skabt af familien Rothschild (Lafite), men lavet af et mix af Cabernet Sauvignon, Merlot og sydfranske druer. Det er, som man kunne vente, følsomt og kyndigt håndværk, en venlig og tiltalende vin, der smager af sorte bær, mildhed og lidt engelsk lakrids. Artig, velsmagende, lige til at sætte på bordet og til glæde for alle.”

99,75 kr. 75,00 kr. v/2 fl. www.skjold-burne.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Château Camplazens Reserve, 2016, AOP La Clape

“Saftig og sympatisk udgave af en klassisk sydfransk blanding af Syrah + Grenache, med potent smag af modne hyldebær og lidt engelsk lakrids. Det er Syrah, der har kommandoen i glasset, med pågående frugt, røde kinder, mineraler og vitalitet, mens Grenache holder sig dydigt og diskret i baggrunden. Egetræ fornemmes ikke, og syren er svag og forsigtig, så det er en munter og alsidig kødvin, der også kan nydes uden mad – endda med stor fornøjelse. Den behøver heller ikke iltes.”

139,95 kr. 89,95 kr. v/12 fl. www.skovgaardvine.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

16,5/20

Domaine de la Baume Merlot, 2018, IGP Pays d’Oc

”Mild, blød, tiltalende smag af sorte bær, lidt lakrids og en brik mørk chokolade. Den er ganske enkel og velsmagende, med pæne dimensioner. Det er overvenlig, mild og sympatisk Merlot, en ukompliceret og nydelig madvin.”

69,95 kr. 59,00 kr. v/6 fl. www.vincooperativet.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

16/20

Chevalier de Fauvert Merlot, 2018, IGP Pays d’Oc

”Pæn, blød, enkel, med aftryk af svesker og sorte bær, men helt uden sødme. En meget brugbar, robust og ærlig kødvin, inde såvel som ude. Træfri, frisk, nydelig.”

40,00 kr. LIDL
Flaske_edited_edited_edited.png

16/20

Cascastel Carte d’Or Fitou, 2017, AOC

“Blød og saftig, med upoleret smag af svesker og lakrids. Den er domineret af Midis darling-drue Carignan, og den stammer fra det franske bondeland, så når den er lidt bondsk, er den tro mod sin hjemstavn. Den er enkel i smag og i stil, uhøjtidelig og meget anvendelig, både inde og ude. Ilt den 10-15 min.”

bottom of page