top of page

Merlot

af Henrik Oldenburg

Flaske_edited_edited_edited.png

18,5/20

Silverado Vineyards Merlot, 2013, Napa Valley

”Vinstokkene vokser for foden af en udslukt vulkan, så her ligger forklaringen på de mineralsk indslag og den fyrige og meget personlige stil. Den har pebermynte og krydderurter i både næse og smag, og de samarbejder muntert og charmerende. Den er mere stram i struktur og raffineret i indhold end muskuløs og saftig og repræsenterer hermed den moderne Napastil uden hang til at demonstrere sin potens og dalens varme gaver. Myntesmagen holder stædigt ud i glasset, men ændrer karakter fra pebermynte til kryddermynte og udfolder sig blødt, halvtørt og raffineret. Det er en aristokratisk Merlot, der efterhånden også viser aftryk af både blåbær og brombær. Herlig, kompleks kødvin. Ilt den 10-15 min. eller gem den 3-5 år.”

375,00 kr. 329,00 kr. v/6 fl. www.laudrup.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Noble Vines Merlot, 2016, Lodi California

”Blød og rund Merlot med markant syre. Den begynder med mild og venlig bærsmag, men overmandes af den pågående syre, der holder sig aktiv i glasset og først dæmpes efter 20-25 min. Smagen bliver venligere og længere, og vinen præsenterer sig nu som en saftig, robust madvin – og den forlanger mad!”

169,00 kr. Tilbudspris 139,00 kr. www.kogs.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Château Ste-Michelle Indian Wells Merlot, 2016, Columbia Valley

“Tør og robust Merlot fra Washington State I USA’s nordvestligste hjørne. Den begynder med blødgjorte solbær og brombær og fortsætter med mokka og lakrids, konsekvent tørt og blødt. Det gør den både lækker og solid, og den holder trofast den stil I glasset. Solbærrene trænger mere og mere frem, og en lille udholdende syre ledsager den fine bærsmag. Glimrende, udfordrende madvin.”

235,00 kr. Tilbudspris 199,00 kr. www.kogs.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

16/20

Montgras Merlot Reserva, 2018, DO Valle Central

”Ung, saftig og frugtig Merlot, der er lige så enkel som let forståelig. Forsigtig bærsmag (brombær og hyldebær), ingen aftryk af egetræ, ingen syre. Fredeligere kan en Merlot næppe være.”

85,00 kr. FØTEX
Flaske_edited_edited_edited.png

15/20

Viña Santa Carolina Vistaña Merlot, 2019, DO Valle Central

“Den er tynd - mere end bare mager - frugten er beskeden, syren udholdende. Men den er ren og ærlig, og pris og kvalitet svarer godt til hinanden, for i vores afgiftsplagede fædreland er 33 kr. for en flaske vin fra den modsatte ende af planeten ikke urimeligt. Brug den som frisk og uforpligtende bællevin.”

33,00 kr. Rema 1000
bottom of page