top of page

Malbec fra ARGENTINA

af Henrik Oldenburg

Flaske_edited_edited_edited.png

18,5/20

Familia Schroeder S Malbec, u.å., Patagonia

”Dinosaurus-ejendommens top-Malbec har lagret 18 mdr. på nye franske fade og er så intens, kødfuld og raffineret, som man kunne forestille sig. Her er ødselt pressede svesker, ingen generende syre, ingen smag af egetræ, kun intens saft og heldigvis en mildt balancerende syre. Den er overvældende, mættende, men igen: balancen er i orden. Den viser, hvad man også muskuløst kan få ud af Malbec.”

399,00 kr. 299,00 kr. v/6 fl. www.youandwine.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Bodega Luigi Bosca La Linda Malbec, 2014, Mendoza

”Moden Malbec af druer fra gamle vinstokke. Den begynder stramt, tørt og frugtigt, med en bærsmag der svinger fra brombær til tørrede svesker. I glasset bliver den mere raffineret, nu er det modne blommer, lakrids og krydret varme, der bestemmer – og så får den en prik af druesødme, der giver charme og balance. Rigtig dejlig, blank og sikker madvin.”

89,95 kr. v/12 fl. www.theis-vine.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Trapiche Malbec Medalla, 2017, Mendoza

”Også i denne nye årgang er det en gedigen saftstrutter, blød, mild, muskuløs, med lige dele engelsk lakrids og sveskesovs – men uden sødme, den er tør trods sine milde og bløde dyder. Druerne kommer fra den kølige Uco Valley, og både køligheden og 18 mdr. på franske fade har givet karakter, derimod ingen mærkbar garvesyre, men selv uden syre er denne 2017’er en fuldtræffer til det røde oksekød.”

129,00 kr. BILKA
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Familia Schroeder Saurus Malbec, 2019, Patagonia

“Kompleks og udfordrende Malbec, der begynder med en blød og saftig indledning, derefter et lille orgie af sveskeblommer og som afslutning hængt kød og flere sveskeblommer, foruden tørrede krydderurter. Den er hverken stor, tung eller kraftfuld, som den dinosaurus, den er opkaldt efter, men poleret og raffineret, endda let parfumeret og yndefuld. Det er Malbec fra den eleganteste hylde.”

159,00 kr. 125,00 kr. v/6 fl. www.youandwine.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Familia Schroeder Barrel Fermented Malbec, 2018, Patagonia

“Blød, mild, saftig, kødfuld og med en stædigt udholdende syre. Man smager kun fadgæringen i balancen og i den let buttede struktur, resten er ren, saftig nydelse med hilsen fra røde og sorte bær og næsten modne blommer. Den er kun til mad, men har mange potentielle legekammerater.”

199,00 kr. 159,00 kr. v/6 fl. www.youandwine.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Finca Sophenia Synthesis Malbec, 2017, Tupungato

”Spidsfindig, parfumeret næse – mere enkel og saftig smag, domineret af kamfer og mynte. Ambitiøs koldklimavin. Druer fra høje vinmarker i Andes og 12 mdr. på franske fade har givet en udfordrende, kompleks og raffineret Malbec, der kælent kombinerer finesser med saft og muskler. Der er spil i glasset, især samspil, men også lidt modspil, der bestemt ikke skader noget. Spændende madvin.”

225,00 kr. Tilbudspris 175,00 kr. www.kogs.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Rutini Wines Trumpeter Malbec, 2019, Mendoza

”Svesket og kødfuld, en lang, sympatisk mundfuld med udholdende bærsaft og en velfungerende og lige så udholdende syre. Der er blomme, lidt lakrids og masser af saftig charme i det glas, og den holder sig blød og intens til sidste dråbe. Egetræ og garvesyre lader den andre om, her er det kød, saft og muskler, der tæller. Derfor kan den også nydes uden mad, men et godt stykke rødt kød skader ikke…”

99,75 kr. 80,00 kr. v/2 fl. www.skjold-burne.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Finca Sophenia Altosur Malbec, 2018, Tupungato

”Blød, mild, lakridset koldklimavin, der smager som ét langt, saftigt favntag, hvor det er engelsk lakrids og udblødte svesker, der kæler igennem. Altosur betyder ”højt mod syd” og refererer til, at druerne har vokset i 1200 meters højde på den sydlige halvkugle, så det er ærlig snak. Det er også ærlig snak i flasken: kølig, træfri stil, saftig, intens, let mineralsk smag og tør og svesket fornøjelse for resten.”

109,00 kr. Tilbudspris 89,00 kr. www.kogs.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Trapiche Malbec Medalla, 2016, Mendoza

”Den har et års mere modenhed end 2016’eren, men samme intense bærsmag og saftige charme. Den har også samme rundhed og mildhed, der er ikke en drue, der er trådt forkert og slet ikke nogen, der ikke var fuldmoden. De 18 mdr. på franske fade har rundet smagen af, og tørrede svesker, engelsk lakrids og sund potens enes perfekt i glasset. Herlig kødvin.”

129,00 kr. BILKA
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Bodegas Caro Aruma Malbec, 2018, Mendoza

”Caro lyder som et hundenavn, men er en sammensætning af CAtena og ROthschild, dem fra Lafite. Der er altså både kyndighed og erfaring med Malbec bag den bløde, saftige og let parfumerede smag, der vinder hjerter med feminine anslag, men også har maskulin power og en hel del personlighed. Det er sorte blommer og slåen, der præger den rene og fine smagen og giver friskhed og karakter. Fremragende madvin – tænk bare på en stor luns argentinsk oksekød, og tænderne løber villigt i vand!”

129,75 kr. Tilbuspris 99,75 kr. www.skjold-burne.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Trapiche Pure Unoaked Malbec, Mendoza

”Saftig, svesket, solid Malbec, der begynder blødt og holder sig blød og sympatisk. I glasset kommer lidt stødt peber til, de tørrede svesker hygger sig videre, det er lutter blød velsmag og Malbec fra druens venligste, saftigste side.”

109,00 kr. BILKA
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Familia Schroeder Saurus Malbec, 2019, Patagonia

”Druerne har vokset i Patagonia, hvor verdens største - så vidt man ved – dinosaurus har levet, deraf navnet. Der er også noget pompøst og dyrisk i smagen, der svinger fra hængt kød til modne, sorte blommer, der er tæthed, fylde, potens og volumen. Den vinder ingen præmier på balletskolen, men den bærer sit tunge navn med ære og er en fortrinlig, kødfuld kødvin – og så gør det ikke så meget, at Argentinosaurus var vegetar…”

119,00 kr. 95,00 kr. v/6 fl. www.youandwine.dk
bottom of page