top of page

Rødvin fra SYDAFRIKA

af Henrik Oldenburg

Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

La Motte , 2017, WO Western Cape

”Blød, peberkrydret Bordeauxblanding (Merlot + Cabernet Franc), der får noget mineralsk i glasset, foruden en markant syre, der ikke ødelægger den bløde bærsmag og giver pæn balance. I glasset vågner en lang, sympatisk smag af våd muld og solbær. En dejligt personlig fortolkning af de to druer. Den smager ikke en tomme af Pomerol eller Saint-Émilion, men af sig selv – og den smager godt!”

155,00 kr. Tilbudspris 115,00 kr. www.kogs.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Jean Engelbrecht ”Donkiesbaai Rooiwijn”, 2017, Western Cape

“Druerne er de traditionelle Rhônedruer Grenache, Syrah og Cinsault, men resultatet smager ikke af Rhône. Her er ingen varmt krydrede detaljer, men vinen har sin egen glød og en spinkel stædighed, der gør den meget personlig. Den friske frugtsmag signalerer ribs og modne rabarber, den smager mere rødt end sort, den har viol i næsen og en lang tør finish. Karakter har den bestemt, selv om det ikke er druekarakter.”

259,95 kr. 209,95 kr. v/6 fl. www.theisvine.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Sounds of Silence Pinot Noir, 2019, Oak Valley, WO Cape South Coast

“Ristede kaffebønner i næsen - røg, timian og flere ristede kaffebønner i smagen. Stilen er poleret, silkeblød og raffineret, mild og sensuel. Det røgede indtryk holder ved længe og suppleres efter 20-30 min. af en blid og udholdende druesødme. Den er middel af bygning – og af smag, men altså mild og raffineret.”

185,00 kr. 145,00 kr. v/6 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Groenlandberg Pinot Noir, 2019, Oak Valley, Elgin

“Næsen er lidt røget med nellikesødme, som gode Bourgogner også kan være. Smagen har mere af samme venlige nellikesødme, men især mineralske nuancer og en markant og udholdende syre. Elgin ligger omtrent så langt mod syd, som man kan komme i Sydafrika, og vinen holder en pæn balance, især efter en halv times tid, når syren er blevet tæmmet. Røgen, nellikesødmen og mineralerne holder heldigvis længst ud, så vent på dem. Når den er nyoptrukket, er den kun til mad – med tålmodighed også til hygge.”

300,00 kr. 225,00 kr. v/2 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Storm Wines Pinot Noir, 2017, WO Hemel-en-Aarde Valley

“Frisk, røget, koldklima Pinot Noir med mildhed og druesødme, men også med tørrede krydderurter og en sen syre, der runder fint af. Den er adræt og let på tå og holder sin lange, bløde, røgede og lidt skrøbelige smag.”

360,00 kr. Tilbudspris 299,00 kr. www.laudrup.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Goedverwacht “Great Expectations Shiraz”, 2018, WO Robertson

“Krydret vin til krydret mad. Solid, pebret Shiraz med lang, tør eftersmag med et pift af druesødme – og en udholdende syre. Stilen er frisk, saftig, træfri og ukompliceret, opskriften er simpelthen: mad på bordet, af med kapslen, nyd livet.”

95,00 kr. Tilbudspris 85,00 kr. www.rudersdalvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Spier GSM, 2018, WO Western Cape

“Blødt, mildt, krydret og tiltalende mix at de tre Rhônedruer Grenache, Shiraz og Mourvèdre – deraf navnet GSM. En lille druesødme og en beskeden solbærsmag giver pæn balance, mens man ikke smager de 12 mdr. på fad. En jovial, let forståelig vin.”

99,95 kr. Tilbudspris 50,00 kr. Kvickly/SuperBrugsen/ www.vincooperativet.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Spier “Private Collection Shiraz”, 2018, WO Coastal Region

“Solid, blød, peberkrydret, med aftryk af svesker og en fredelig engelsk lakrids. Saftig stil, mild og fyldig og ren smag med behersket syre og en dæmpet druesødme.
Blød, lang, ukompliceret.”

129,95 kr. 58,00 kr. v/6 fl. Kvickly/SuperBrugsen www.vincooperativet.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Copper Lane Cabernet Sauvignon, 2017, WO Stellenbosch

“Blød og saftig Cabernet med sorte bær, lakrids og svesker. Den venlige saftighed er dens kendemærke, den er lige til en uforpligtende flirt, sødmefuld, mild og villig. Den ændrer sig ikke i glasset, men holder sig ikke alene venlig, men overvenlig med lang, let mineralsk sødme. Den er både til hygge og til mad.”

150,00 kr. Tilbudspris 75,00 kr. www.skjold-burne.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Elgin Vintners Pinot Noir, 2016, WO Elgin

“Elgin er et af Sydafrikas sydligste vindistrikter og blandt de mest lovende koldklima områder – men det er hverken varme eller kulde, der dominerer denne Pinot Noir, men en kontant og udholdende syre, der først formildes lidt efter adskillige timer I glasset, så det bliver virkelig et spørgsmål om smag: Vil man ha’ sin Pinot Noir blød, mild og lækker, er det nej tak. Men den der vil ha’ en Pinot Noir med bid, syre og modstand, vil elske den. Den er kun til mad og bør drikkes afkølet.”

189,00 kr. 150,00 kr. v/6 fl. www.rudersdalvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

16,5/20

Helderberg Winery Cabernet Sauvignon, 2019, WO Stellenbosch

”Ung, ukompliceret, træfri Cabernet med spinkel solbærsmag og lang, ledsagende druesødme. Smagen er let mineralsk og svagt sydafrikansk muldet - ikke frugtfrisk, for den virker allerede drikkemoden og er lige til at skrue op og sætte på bordet.”

85,00 kr. BILKA
Flaske_edited_edited_edited.png

16,5/20

Family Wines ”JG Cabernet Sauvignon”, 2018, WO Robertson

“Blød og venlig, muldet, let mineralsk og med en druesødme, der vokser i glasset. Let lakridssmag, let brombærsmag uden sødme – let er den i det hele taget, også af sind. Men den er også let at drikke, let at holde af, let at blive ven med, og helt uforpligtende.”

99,00 kr. 89,00 kr. v/6 fl. www.rudersdalvin.dk
bottom of page