top of page

BAROLO/BARBARESCO

af Henrik Oldenburg

Flaske_edited_edited_edited.png

19,5/20

Aurelio Settimo Barolo, 2018, DOCG

”Dyb og fint røget næse. Smagen er tør, blød, også fint røget og med en næsten eksplosiv udvikling i munden. Det er tørrede svesker uden sødme, bagte krydderurter, engelsk lakrids og meget modne sorte blommer, der smager igennem. Det er et brag af en Barolo, der holder sin udfordrende, bløde og stilsikre smag i glasset. Den er 6 år gammel og drikkelig, men slet ikke fuldmoden. Jeg ville vælge det bedste fra oksen, rødt og saftigt, men den kan så meget andet.”

429,00 kr. www.juuls.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

19,5/20

Az.Agr. Cigliuti ”Bricco di Neive” Vie Erte, 2020, DOCG Barbaresco

”Der er dybde i næsen og elegance i smagen. Den er blød og aristokratisk, lækker uden at være sød, og mild og udfordrende på samme tid. Det kan være vanskeligt at definere, hvad den smager af, men det er ikke vanskeligt at fastslå, at den smager himmelsk godt, især fordi den er så velkomponeret og logisk. Den beholder sin røg, sin mildhed og sine bløde udfordringer i glasset og minder om, at Barbaresco ikke altid er ydmyg lillebror til Barolo, men også kan være ligeværdig tvillingebror.”

575,00 kr. Tilbudspris 425,00 kr. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

19/20

Reverdito ”Castagni” Barolo, 2019, DOCG

”Reverditos top-Barolo er forfinet og mere raffineret end den almindelige (herunder), men lige så tør og robust. Det er tørrede svesker og engelsk lakrids, der dominerer, tilsat lidt solvarm timian. Den er overraskende blød og let forståelig, selv om den holder sig tør, potent og saftig. Prægtig madvin, der kan drikkes med lidt iltning, men også kan gemmes i min. 3-5 år.”

400,00 kr. 300,00 kr. v/2 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18,5/20

Cascina Longoria Barbaresco ”Bordini”, 2019, DOCG

“Blød, tør, let røget, nydelig druekarakter, og den er oven i købet drikkemoden. En herlig, velskabt Nebbiolo, der både kæler og udfordrer, med tørrede svesker uden sødme, bagte krydderurter og et fint ekko af lidt engelsk lakrids. En klassisk Barbaresco med klasse og tydelig smag. Glimrende madvin og en hyggevin for nostalgikere.”

319,00 kr. www.juuls.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18,5/20

Cascina Luisin ”Asili” Barbaresco, 2021, DOCG

”Mættende, fint røget næse. Smagen er også fint røget, men har også nuancer af krydderurter og tørrede svesker. Det er en renlivet og statelig Nebbiolo, tør og klassisk med sin aristokratiske og lidt mutte fornemhed, det er ingen pleaser - kun for yndere af traditionel Nebbiolo. Den er ung, men absolut drikkelig – og egentlig kun til mad.”

375,00 kr. v/6 fl. www.bichel.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Fontanafredda Barolo, 2019, DOCG

”Blød, let røget og saftig, med aftryk af engelsk lakrids, bagte krydderurter og et ekko af ristet egetræ. Den opfører sig mildt, saftigt og let røget i glasset og slutter veloplagt og sikker, med en lang eftersmag med behersket syre. Glimrende madvin.”

239,95 kr. KVICKLY.
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Reverdito Barolo, 2019, DOCG

”Tæt og solid, røget og let lakridset. Smagen er tør, lang og udfordrende, især pga. den markante røgsmag. Trods 5 år virker den nærmest ungdommelig og er en robust, saftig madvin, især kødvin.”

300,00 kr. 225,00 kr. v/3 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Franco Francesco Barolo, 2020, DOCG

”Blød, sart og raffineret, med spor af violer og flygtige lavendler. Det er en adræt og poleret Barolo, med charme, men uden muskler, let parfumeret og lidt skrøbelig til voldsom mad. Den er mere frugtig end røget, i det hele taget atypisk – men dejlig, især til lyst kød.”

319,00 kr. www.juuls.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Virna Borgogno Barolo, 2019, DOCG

”Blød og let røget med lang tør smag af tobak, krydderurter og lakrids. Den har ikke en knivspids sødme, men fortsætter tørt og målrettet til langt ud i eftersmagen. Det er altså en udpræget madvin, der endda er drikkemoden nu. Ilt den 10-15 min.”

349,00 kr. 320,00 kr. v/6 fl. www.holtevinlager.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Gemma Barolo, 2019, DOCG

”Tør og blød, let røget og saftig. Der er lavendler i næsen og lakrids i smagen, der smager frisk og træfrit. Den er 5 år gammel, men virker ungdommelig og tørt potent. Det er en venlig og artig Nebbiolo, der er mild, blød og blank i glasset. Druekarakteren er utydelig, men det er en nydelig og meget anvendelig vin, der er lige til at sætte på bordet.”

189,00 kr. BILKA.
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Cantine Povero ”Batù” Barbaresco, 2019, DOCG

“Blød og venlig Nebbiolo med mildhed og runde hjørner. Der er tørrede svesker, solbagt timian og engelsk lakrids i smagen, men alt overdøves af vinens mildhed og venlighed. Den er også drikkemoden og udfolder sig pænt, saftigt og fyldigt i glasset. Nydelig Barbaresco, især til et godt stykke kød eller en blød ost.”

219,95 kr. 199,00 kr. v/6 fl. www.andrupvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Cascina San Rocco Barbaresco Riserva, 2018, DOCG

“Blød, tør og moden. Den lette røgsmag dominerer i glasset, suppleret af tør sveskesovs og mild tobak. Syren er diskret, frugten på toppen, så lige nu er den både en glimrende hyggevin og en brugbar madvin, hvis den ikke bliver udsat for store udfordringer.”

229,00 kr. 200,00 kr. v/6 fl. www.holtevinlager.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Cantine Povero Barolo, 2019, DOCG

”Mild og pæn mellemvægter med kirsebær og modne ribs. Den opfører sig artigt i glasset og holder sig mild og pæn, uden særlig syre og uden at udfordre. Kort, røget finish. Alligevel er det en madvin - Nebbiolo er ikke til kæleri. Den behøver ikke iltes.”

279,95 kr. 249,00 kr. v/6 fl. www.andrupvin.dk
bottom of page