top of page

RØDE RHÔNEVINE

af Henrik Oldenburg

Flaske_edited_edited_edited.png

19/20

Pierre Amadieu ”Le Pas de l’Aigle”, 2019, AOC Gigondas

”Det er Gigondas fra en af de øverste hylder, en fortryllende kombination af krydret, raffineret Grenache og potent, frugtig Syrah. Grenache og mildheden har overtaget, og da vinen selv har 5 år på bagen, er det en drikkemoden, dejlig Rhônevin, der holder sig suveræn, selvsikker, saftig og udholdende i glasset. Den er alsidig som madvin, men jeg drømmer om lam og krydderurter. Det må blive et elskovsmåltid.”

400,00 kr. 275,00 kr. v/3 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18,5/20

Pierre Amadieu Gigondas ”Romanée Machotte”, 2022, AOC

”Et vellykket mix af Grenache og Syrah, ung og tæt i struktur, med nuancer fra sveskeblommer og solristet timian til engelsk lakrids og tjæret tovværk. Den har saft, den har kraft, den har charme, og skønt ung er den allerede nydelig. Den er især til mad, og den har lov til at være kræsen: kun det bedste stykke kød er godt nok.”

250,00 kr. 180,00 kr. v/3 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18,5/20

Domaine Durieu ”Lucile Avril”, 2020, AOC Châteauneuf-du-Pape

”Det er forfinet, raffineret, poleret Grenache, der som en selvfølge i glasset integrerer engelsk lakrids med solbagt timian og tørrede svesker. Den er sølle 4 år, men drikkeklar og udfolder sig blødt og charmerende i glasset. Den er så indbydende, at den kan nydes uden mad, men lam, kalv og fjerkræ vil passe fint. Dejlig, feminin Châteauneuf.”

379,95 kr. 349,95 kr. v/6 fl. www.andrupvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Château Mourgues du Grès, “Terre d’Argence”, AOC Costières de Nîmes, 2020

“Appellatonen er ydmyg, men det er vinen bestemt ikke. Den er en pryd for sin geografi, og den smager langt mere af klassisk Rhône og prestige end af Nîmes. Det er solid, tør og potent Syrah, der giver frugt, krydderi og rygrad, og raffineret Grenache der giver personlighed og karakter. Den er ung, men drikkeklar, bedst med 10-15 min. luft. Den er skabt til rødt oksekød.”

125,00 kr. v/6 fl. www.bichel.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Château Beauchene, 2020, AOC Côtes du Rhône

”Nydelig Rhônevin med markant og lækker smag af Grenache. Den er blød og klassisk krydret, et tiltalende visitkort for Rhône. Den balancerer fint i glasset, er let mineralsk og både drikkemoden og drikkedejlig, ikke mindst til et godt stykke kød. En sympatisk Rhônevin med røg, krydderi og karakter.”

169,00 kr. 135,00 kr. v/6 fl. www.youandwine.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Domaine des Muretins, 2020, AOC Lirac

“Robust, rødmosset, tør og tæt, med et koncentrat af friske, sorte bær. Det er ung, utæmmet Grenache, der smager igennem og gør den krydret, saftig og mættende. Den udvikler sig blødt og bliver endnu mere tør og udfordrende i glasset. En velsmagende mavepuster, der forlanger rødt kød på tallerkenen. Ilt den roligt 10-15 min.”

169,00 kr. 139,00 kr. v/6 fl. www.youandwine.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Château Cyrgues ”Amérique”, 2019, AOC Costieres de Nîmes

“Et mix med Syrah som hoveddruen og med Syrahs robuste frugt som rygrad. Det giver en tør og potent smag af tørrede, sorte bær og engelsk lakrids. Vinen er solid, træfri og drikkemoden, lige til at sætte på bordet med rødt kød og bløde oste. I glasset aner man kun lige Grenaches milde nuancer, det er Syrahs frugt og potens, der bliver ved med at dominere. Prægtig kødvin!”

174,00 kr. 139,00 kr. v/ 3 fl. www.cavalcade.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Romain Duvernay, 2019, AOC Gigondas

”Det er Grenache for fuld udblæsning, med engelsk lakrids og mild charme for - og sorte bær og kontant, tør potens bag. Den virker yngre end sine 5 år og er absolut kun til mad, der kan slås med dens lidt bidske garvesyre. Den udfolder sig sindigt og nydeligt i glasset og er værd at vente på. Giv den 15-20 min. luft og den er klar til det gode kød.”

199,95 kr. 179,00 kr. v/6 fl. www.andrupvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Domaine Durieu, 2021, AOC Châteauneuf-du-Pape

“Det er Grenache for fuld udblæsning, med engelsk lakrids, varme krydderier og blød og saftig potens. På trods af potensen er det især mildhed og blød velsmag, der dominerer i glasset. Lakrids, krydderier og venlige sorte bær holder ud, Der er saftig charme, så længe, det varer, for trods gode tilløb er den ikke så lang i smagen.”

269,95 kr. 249,95 kr. v/6 fl. www.andrupvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Pierre Amadieu ”Domaine Grand Romane”. 2021, AOC Gigondas

“Det er en Gigondas med usædvanlige udfordringer i glasset. Smagen er domineret af ren og blød Grenache, men den får modspil af slåen og modne rabarber (!), og resultatet er lidt skarpt, helt uden mildhed og venlighed. Stilen er stram og konsekvent. Den er ikke til kæleri, men bestemt til mad på bordet.”

300,00 kr. 225,00 kr. v/3 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Camille Cayran ”Metamorphose”, 2021, AOC Côtes du Rhône Villages

”Ung, mørk og potent, med lang, krydret smag og dominans af Grenache. Det er noget af en mundfuld, for fyldig og saftig er den også, solid og alsidig som madvin, ikke mindst som kødvin. Men det er ikke muskler og potens det hele, der banker også et lille timiankrydret og kærligt hjerte med fine, milde signaler.”

115,00 kr. 92,00 kr. v/6 fl. www.cavalcade.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

E.Guigal ”Cuvée Philipson”, 2019, AOC Côtes du Rhône

”Den er populær i Danmark, og med god grund, for det er en glimrende, professionel Rhônevin, der opfører sig blødt, tørt og koncentreret i glasset. Den er robust og potent, og dens høje indhold af Syrah giver den rygrad og krydderi. Ilt den 10-15 min. og sæt en fremragende, kampklar madvin på bordet.”

119,00 kr. BILKA.
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Domaine Fond Croze, 2020, AOC Rasteau

”Blød, tør og potent på samme tid, domineret af engelsk lakrids og Grenache. Den er robust og ungdommelig, og den udvikler og udfolder sig med fynd og charme i glasset, den får charmerende nuancer af hyldebær og slåen og holder sig både udfordrende og beroligende. Får den 15-20 min. luft, er den klar til at byde det allerbedste kød op til jubeldans.”

200,00 kr. 140,00 kr. v/6 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Dauvergne Ranvier ”Face Nord”, 2020, AOC Gigondas

“Den er mild og venlig - på grænsen af det kærlige. Den begynder blidt og saftigt, med lidt engelsk lakrids, sveskeblommer og spæde krydderurter, og den udfolder sig lige så blidt og saftigt i glasset. Smagen er ikke så lang, men den er gennemført mild og venlig, så det er mindst lige så meget en hyggevin som en madvin.”

349,00 kr. 289,00 kr. v/6 fl. www.youandwine.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

André Brunel ”Cuvée Est-Ouest”, 2022, AOC Côtes du Rhône

“Frisk, ung, jovial Côtes du Rhône med raffinerede bidrag fra Grenache og frugt og stødt peber fra Syrah. Den er robust og ukompliceret, lige til at knappe op og tage med til bords eller til grill i det grønne.”

Tilbudspris 99,95 kr. Meny, Kvickly, SuperBrugsen.
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Château Cyrgues, 2022, AOC Costières de Nîmes

”Det er en glad rødvin, mild, blød og saftig og med bare en sen antydning af druesødme. Det er solskin, krydderier og sorte bær, der dominerer smagen, den får sin styrke ovenfra, fra solen, ikke fra jorden og mineraler. Drikkemoden, nydelig og alsidig som madvin.”

111,00 kr. 89,00 kr. v/6 fl www.cavalcade.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Domaine Durieu, ”Pont de Pierres”, 2022, AOC Côtes-du-Rhône

”Solid og autentisk mørk Rhônevin med tør frugt, fine mineralske input og lang, saftig smag med aftryk af sorte bær og engelsk lakrids. Den er ærlig og ukompliceret, lige til at ilte 5-10 min. og sætte på bordet.”

119,95 kr. 99.00 kr. v/6 fl. www.andrupvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Duvernay ”Plan de Dieu”, 2018, AOC Côtes du Rhône Villages

”Blid og moden Rhônevin med markant smag af raffineret Grenache og potent Syrah. Den begynder med stødt peber og slutter med en lille, venlig druesødme. Den er 6 år og bliver ikke bedre, og hvorfor dog: lige nu er den en behagelig og glimrende kødvin, blød, mild og let krydret. Den behøver ikke iltning.”

119,95 kr. 99,00 kr. v/6 fl. www.andrupvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Domaine de Carobelle, 2021, AOC Côtes du Rhône

“Det er Grenache, der dominerer i denne glimrende Rhônevin, der har de egenskaber, man forventer af appellationens vine: røg og robusthed, pebret smag, våd muld, mineraler og lidt engelsk lakrids. En sympatisk mellemvægter, lige til at sætte på bordet.”

124,00 kr. 99,00 kr. v/6 fl. www.cavalcade.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Domaine Fond Croze Romanaise, 2021, AOC Côtes du Rhône Villages Vaison la Romaine

”Masser af timian, masser af sund saft, masser af charme. Mild og indtagende mellemvægter, der opfører sig artigt og dannet i glasset. Den er betydeligt forfinet i sammenligning med artsfæller fra samme adresse. Nydelig, krydret madvin, især i selskab med fjerkræ, lam og kalv. Trods sin ungdom behøver den ikke iltning.”

160,00 kr. 120,00 kr. v/6 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Domaine Les Hautes Cances, 2019, AOC Cairanne

”Den er tør, peberkrydret og drikkeklar, præget af god Grenache og med rygrad af lige så god Syrah. Stilen er robust og sikker, men der blødes op i glasset, hvor solvarme krydderier og mild engelsk lakrids bidrager til at raffinere smagen. Den er mild og venlig, men ikke kærlig, og den er kun til mad. Bagetiketten forslår lam med rosmarin, og jeg bifalder gerne.”

175,00 kr. 125,00 kr. v/6 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Dauvergne Ranvier ”Granite & Galets”, 2020, AOC Crozes-Hermitage

“Det er en mild, pæn og artig Crozes-Hermitage, blød fra første sip til sidste, rund og fredelig, og trods sin ungdom lige til at proppe op og drikke. Der er frugtigt kæleri i glasset, takket være svesker uden sødme, blide sorte bær og en bid engelsk lakrids uden bid. Den er så blid og venlig, at den også kan drikkes uden mad.”

299,00 kr. 249,00 kr. v/6 fl. www.youandwine.dk
bottom of page