top of page

CHABLIS

af Henrik Oldenburg

Flaske_edited_edited_edited.png

20/20

Domaine William Fèvre Chablis Grand Cru ”Bougros”, 2022, AOC

“Grand Cru – så bliver det ikke fornemmere i Bourgogne. Og det er en fornem vin, der tager imod med en fin, let vanillenæse. Smagen er sprød og tør, med aftryk af pære, ananas og umoden mango. Den har spæde mineralske indslag og en lang tør finish og eftersmag med mere vanille. Stilen er nøgtern, den er både sikker og selvsikker, og den lefler ikke. Den er nøgtern, asketisk og stram. Det er Chardonnay fra øverste hylde – og en prægtig ledsager til fisk/seafood.”

Tilbudspris 800,00 kr. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

19/20

Vincent Wengier Chablis 1’er Cru “Vaillons”, 2023, AOC

“Den er slank, yndefuld og kælen. Moden pære og umoden mango styrer smagen, akkompagneret af et par dryp citrus. Syren er sen og spagfærdig, så det er en charmevin uden knaster. Den holder sin suveræne, slanke stil i glasset og er frisk og opsat på at møde hummer og krabbe.”

Tilbudspris 300,00 kr. v/2 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

19/20

Robin Antoine et Laurent Chablis 1’er Cru ”Vaillons”, 2023, AOC

“Raffineret og forfinet, både i næsen og i smagen. Den danser yndefuldt hen over tungen og afsætter fine spor af æbler, pærer og mango, inden en kort, velplaceret syre lukker af.
Det er en elegantier i det brogede Chablisselskab, skabt til særlige stunder og udsøgt fisk/seafood.”

369,00 kr. www.juuls.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

19/20

Domaine William Fèvre Chablis 1’er Cru “Vaillons”, 2022, AOC

“Bred og fyldig, med krop og kød på kroppen. Den har også mineralske detaljer og rækker fra modne æbler til modne abrikoser – men uden at miste balancen. Den er stilren og stilsikker, den smager, som klassisk Chablis smagte engang, uden moderne narrestreger, og den har pondus og syre til de fineste fisk og skaldyr.”

Tilbudspris 550,00 kr. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18,5/20

Domaine Servin Chablis 1’er Cru “Vaillons”, 2023, AOC

“Gul og fyldig, med lang, solid smag og betydelig karakter. Den minder om mandler, solskin, smørblomster, mango og moden abrikos. Den er kompleks og udfordrende – og samtidig intim og kærlig. Syren er sen og beskeden, men potent nok til at gøre vinen til en alsidig og glimrende madvin.”

Tilbudspris 250,00 kr. v/2 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18,5/20

Robin Antoine et Laurent ”Chablis”, 2023, AOC

“Præcis og konsekvent Chablis, som taget ud af lærebogen: med ung, frisk frugt, lang sprød smag og vanille og diskret syre i finish og eftersmag. Det er markant, klassisk Chablis, tør og udholdende, fyldig og dog adræt. Det er en no nonsens Chablis, og en prægtig en af slagsen. Der skal fisk og seafood på bordet, og ikke et øje er tørt.”

259,00 kr. www.juuls.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Domaine Servin Chablis “Les Pargues”, 2023, AOC

“Frisk, ren og fyldig Chablis, der også er kompleks og solid. Den spænder fra pære og ananas til næsten moden mango og melon, men trods små tropiske tilløb holder den sig tør og fattet i glasset. Den holder også sin stramme, nøgterne stil og er en fortrinlig ledsager til fisk/seafood.”

Tilbudspris 175,00 kr. v/3 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Christophe Patrice ”Chablis”, 2023, AOC

”Nydelig, harmonisk Chardonnay, der både har mildhed og mineraler og en kort, afsluttende syre. Smagen siger modne æbler og behersket vanille. Den er konsekvent tør og derfor en glimrende madvin, ikke mindst til fisk/seafood.”

179,95 kr. v/6 fl. Tilbudspris 129,00 kr. www.andrupvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Robin Antoine et Laurent ”Petit Chablis”, 2023, AOC

“Den hedder lille, men det er den slet ikke, den er skulderbred, fyldig og flot, og smagen er lang, mild og charmerende. Der er aftryk af vanille og umoden pære, syren er diskret, fornøjelsen stor. Silkeblød, harmonisk og vellavet Chardonnay - den fineste Petit Chablis, jeg kan huske.”

199,00 kr. www.juuls.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Vincent Wengier Chablis, 2023, AOC

”Det er en charme-Chablis, fløjlsblød og yndefuldt parfumeret, med en mild smag, der minder om pære og umoden mango. Den er også kælen, helt fri for mineraler og uden mærkbar syre, så den glider ned af sig selv. Det er en præsentabel hyggevin og en udfordrende madvin, så kokken skal tænke sig godt om.”

200,00 kr. v/2 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Maison Desvignes Chablis, 2023, AOC

”Ren, frisk vanillesmag. Den danser adræt hen over smagsløgene og efterlader et indtryk af lethed, elegance, ubekymrethed, mere vanille, moden melon og overmodne abrikoser. Druerne er dyrket økologisk, fortæller bagetiketten, men det har ikke skadet smagen. Den forbliver ren, vanillefrisk og dejlig, med kort syre og lang charme.”

249,00 kr. www.juuls.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Christophe Patrice Chablis 1’er Cru ”Beauregard”, 2023, AOC

”Lys og letfodet, ikke tynd, men spinkel, med friskhed og ynde, med moden pære, vanillefrugt og diskret syre. Den er mildt mineralsk, alt ved den er mildt, let og yndefuldt. Den er især til mad, men kan sagtens nydes uden.”

279,95 kr. v/6 fl. Tilbudspris 199,00 kr. www.andrupvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Christophe Patrice ”Petit Chablis”, 2023, AOC

”At en Chablis er petit, betyder ikke, at den er lille - den er bare mindre end de andre Chablis’er. Sådan er filosofien i Chablis, der ene af alle verdens vindistrikter gør brug af titlen petit. Denne Petit Chablis har dog ikke noget at skamme sig over. Den har en ren og frisk smag af vanillebolcher og en dæmpet syre, der gør den drikkevenlig og behagelig uden mad – men den kan bestemt også begå sig på frokost- og middagsbordet.”

165,95 kr. v/6 fl. Tilbudspris 99,00 kr. www.andrupvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Château de Maligny Chablis, 2023, AOC

”Frisk, ren, stram og venlig Chablis, der begynder med moden pære og slutter med umoden
mango og en kort, venlig syre. I det hele taget en mild og venlig Chardonnay, uden mineraler og anden modstand – og netop derfor er den både til hygge og til mad.”

205,00 kr. 169,00 kr. v/6 fl. www.oskardavidsen.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Calvet Chablis, 2023, AOC

”Næsen er ung og lidt gæret. Smagen er derimod vanillefrisk og ren og venlig. Det er afgjort en Chablis af den venligste, blødeste slags, selv den afsluttende syre er venlig. Pga. venligheden kan den bruges både til hygge og til mad.”

95,00 kr. FØTEX.
bottom of page