top of page

BOURGOGNE (HVIDE)

af Henrik Oldenburg

Flaske_edited_edited_edited.png

18,5/20

André Goichot Chablis 1’er Cru “Vaillons”, AOC

“Klassisk, ren og præcis Chablis, med mere fylde og frugt end mineraler. Det er friske mandler og modne ferskner, der indleder i glasset, senere overhalet af modne ananas og abrikoser. Men den er fransk, ikke tropisk, og korsettet sidder ganske stramt og gør den til en fremragende madvin, især til fisk/seafood.”

449,00 kr. 379,00 kr. v/6 fl. www.youandwine.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Château Chardonnay ”Les Combes”, 2023, AOC Mâcon-Chardonnay

“Chardonnay’erne fra Mâcon er som regel mindre raffinerede og mere solide og fyldige end Chardonnay’erne fra Côte-d’Or, men denne prestigevin fra Château Chardonnay har både fine florale nuancer og pæn fylde, så den kombinerer det bedste fra to adresser. Smagen signalerer umoden fersken og lidt abrikos, foruden en pirrende fornemmelse af anis. Kompleks og dejlig Chardonnay, der er lige så meget til tungere retter som til fisk.”

219,95 kr. 199,00 kr. v/6 fl. www.andrupvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Domaine Les Guignottes ”Le Cloux”, 2022, AOC Montagny 1’er Cru

“Montagny ligger i Côte Chalonnaise, mellem Côte d’Or og Mâcon, og vinen sigter begge veje, mod Côte d’Ors ranke elegance og mod Mâcons djærve uhøjtidelighed. Den er sprød og frisk, med aftryk af mandler og modne abrikoser, og i glasset udfolder den sig veloplagt med fine nuancer af honning, vanille og nektarin. Det er en ypperlig og floral madvin med både charme og syre.”

329,00 kr. 279,00 kr. v/6 fl. www.youandwine.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

André Goichot ”Pouilly-Fuissé”, 1’er Cru “Le Clos Reyssier”, 2020, AOC

”Der er koncentreret charme i glasset, lige fra næsens første indtryk af fersken og nektarin over et lækkert møde med vanillebolcher til eftersmagens lange afsked med den milde syre. Det er en Chardonnay, der både har stil og karakter, også druekarakter – og Mâcons djærve fylde og polerede elegance. Det er en prægtig madvin, både til fisk og til lyst kød.”

Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Château Chardonnay ”La Terrienne”, 2023, AOC Mâcon-Chardonnay

“Mild, venlig, ukompliceret Chardonnay med let smag af vanille og frisk ananas og bare en knivspids mineralsk. Den opfører sig artigt i glasset og slutter med lige præcis syre nok til at være en glimrende og meget anvendelig madvin.”

199,95 kr. 179,00 kr. v/6 fl. www.andrupvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Château Chardonnay ”Beauvois”, 2023, AOC Mâcon-Chardonnay

“Sammensat smag af revne æbler, melon og vanille. Stilen er frisk og fyldig, djærv og uhøjtidelig. Det er ikke så ligetil at finde smagen af Chardonnay i glasset, men det er en robust og jovial madvin med lang, frisk smag og pæn syre.”

199,95 kr. 179,00 kr. v/6 fl. www.andrupvin.dk
bottom of page