top of page

CHÂTEAUNEUF-DU-PAPE (HVIDE)

af Henrik Oldenburg

Flaske_edited_edited_edited.png

18,5/20

Domaine Roger Perrin Châteauneuf-du-Pape Blanc, 2023, AOC

”Veloplagt og veldisponeret hvid Châteauneuf-du-Pape med en raffineret smag, der veksler fra honning til melon og får et dryp frisk pomerans i sin finish. Den er ganske adræt og velbalanceret, en charmevin med både krop og ynde. Med sin harmoniske smag er den også et fund til mad – hvis kokken også er det.”

349,00 kr. 320,00 kr. v/6 fl. www.holtevinlager.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Domaine Durieu ”Lucile Avril” Châteauneuf-du-Pape Blanc, 2022, AOC

“Spændende og rustik, måske fordi den både virker moden trods bare 3 år og i hvert fald lidt oxideret. Smagen changerer fra revne æbler til umodne abrikoser, senere til vanillebolcher, og holder sig solid og rustik i glasset. Stilen gør den lidt vanskelig til mad, for den er ikke til fisk/seafood, snarere en solid erstatning for rødvin. Den må ikke drikkes for kold.”

379,95 kr. v/6 fl. Tilbudspris 279,00 kr. www.andrupvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Esprit des Vestiges Châteauneuf-du-Pape Blanc, 2024. AOC

”Den er floral, altså domineret af en markant blomsteraroma, men den er også præget af mild honning, og den slutter med et fint dryp citrus. Den har ynde og lethed i stilen og er både til mad og uden.”

329,95 kr. v/6 fl. Tilbudspris 225,00 kr. www.andrupvin.dk
bottom of page