top of page

AUSTRALSK SHIRAZ

af Henrik Oldenburg

Flaske_edited_edited_edited.png

18,5/20

Penfolds Bin 28 Shiraz, 2022, South Australia

“Bin 28 er Penfolds’ ældste bin (født i 1959) og stadig en af Verdens fineste Shiraz’er. Den er passet og plejet og har ligget 12 måneder på amerikanske fade – men desværre var min aktuelle flaske ramt af svære propproblemer, så jeg måtte nøjes med at nippe til en bundskjuler. Den intense, krydrede saft og den faste, sikre struktur kunne den ikke løbe fra. Det er en pragtvin, der fortjener bedre opbevaring, end min flaske havde fået. Og at give 311 kroner for en flaske, der er lige til at hælde i vasken er heller ikke morsomt. Det er prisen for at ville drikke vin med prop i stedet for kapsel.”

310,95 kr. MENY.
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Yellow Tail Shiraz, 2024, South Eastern Australia

”Den er så blød, mild, saftig og solmoden, at den er lige til at forelske sig i. Den er ikke belastet af nogen særlig karakter, men den strutter af solskin, solbær og sund druesødme. Meget australsk og meget indtagende, både med og uden mad.”

65,00 kr. KVICKLY.
Flaske_edited_edited_edited.png

16/20

Cimarosa Shiraz, 2023, South Easten Australia

”Det er en ydmyg Shiraz fra de ødsle vinmarker i Syd Øst Australien, men den er både drikkelig og anvendelig, ikke mindst udendørs. Den er blød og let krydret, venlig, slank som prisen og med naturlige mindelser om de mange BIB-vine fra samme område. Drik den gerne afkølet.”

41,50 kr. LIDL.
bottom of page