Røde Australske BLENDS

af Henrik Oldenburg

Flaske_edited_edited_edited.png

19/20

D’Arenberg The Ironstone Pressing, 2016, McLaren Vale

“Det er stadig Grenache (75%), Shiraz (25%) og Mourvèdre (5%), der er i D’Arenbergs topblend – og det er stadig en af verdens fineste Rhôneblandinger, der er lavet uden for Rhône. Da jeg smagte på denne fremragende 2016’er for to år siden, bemærkede jeg, at den var meget potent – og alt for ung. Det er den stadigvæk. Det er et lille tegn på begyndende modenhed, at Grenache’s elegance (næsten) er begyndt at overmande Shiraz’ krydderi og syre, men også kun næsten Gem den roligt 3-5 år og lad oplevelsen blive endnu mere sublim.”

425,00 kr. 275,00 kr. v/2 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Peter Lehmann ”Layers”, 2017, Barossa

”Et utraditionelt mix af Shiraz, Mourvèdre, Tempranillo og Grenache har givet en vin med koket parfumeret næse og samme parfumerede nuancer i smagen. Stilen er silkeblød, venlig og feminin, den er mere parfumeret end krydret, syren er beskeden, druesødmen markant. Men der er nydelig balance i glasset, den smager anderledes, men spændende – og den udfolder sig imponerende i glasset. Den er endnu mere dejlig end i store Peters dage.”

139,00 kr. Tilbudspris 109,00 kr. www.kogs.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Hewitson ”Miss Harry”, 2017, Barossa Valley

”Saftig, peberkrydret Rhôneblanding af 57% Grenache + 23% Shiraz + 20% Mourvèdre. I glasset kæmper Grenache’s milde elegance med Shiraz’ krydderier, mens Mourvèdre er sværere at afdække. Smagen rækker fra sveskeblommer til kvæde og hængt kød og holder sig krydret, saftig og veloplagt. Potent og alsidig madvin.”

180,00 kr. 120,00 kr. v/6 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Thorn-Clarke ”Shotfire”, 2018, Barossa

”Klassisk Bordeauxblanding, domineret af Cabernet Sauvignon, tilsat Merlot, Malbec og Cabernet Franc. Det er Cabernet Sauvignons friske solbærsmag, der sætter kursen, mens de tre andre druer har sværere ved at afgive personlighed – men skidt med det: de samarbejder nydeligt i glasset, og resultatet er en saftig, solid, velbalanceret Bordeauxtype, der bare har en antydning af solskin og druesødme, ellers er stilen pænt stram. Prægtig og egentlig let forståelig kødvin med stor entusiasme og lille syre.”

180,00 kr. 150,00 kr. v/2 fl. www.skjold-burne.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

D’Arenberg ”The Laughing Magpie”, 2016, McLaren Vale

“Også i denne, nye årgang et glas solmættet, krydret overtalelse, takket være et Rhônemix af 96% Shiraz og ydmyge 4% Viognier. Solmodne druer – det kunne der stå på de fleste af d’Arenbergs rødvine – men det er den suveræne, velbalancerede solmodenhed, der bestemmer smagen og forhindrer den i at kæntre i oversødme. Det er en kælen vin, men der er charme og karakter i dens kæleri.”

220,00 kr. 150,00 kr. v/6 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

D’Arenberg ”The Galvo Garage”, 2014, McLaren Vale/Adelaide Hills

”Koldklima, tilsat solskin og modne druer efter opskrift fra Bordeaux: 54% Cabernet Sauvignon + 23% Merlot + 23% Petit Verdot. Den smager ikke af Bordeaux, men den smager godt, domineret af solmoden Cabernet og fint balancerende druesødme. Der er ingen af druerne, der smager markant igennem, de samarbejder nydeligt, overvåget af Adelaides varme og sol.”

220,00 kr. 150,00 kr. v/6 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Wolf Blass Silver Label Shiraz, 2017, Langhorne Creek/McLaren Vale

“Shiraz kombineret med Cabernet Sauvignon og Malbec giver en næse og en smag med dybde og flere lag, og sølvetiketten er mærkbart mere raffineret og blødere end den gule etiket. Der er solbær, hyldebær og lidt fadsødme i glasset, men den balancerer yndefuldt som en rutineret linedanser. Ilt den 15-20 min. og den udfolder villigt sin saftige charme.”

119,00 kr. BILKA
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Rymill ”mc2”, 2017, Coonawarra

”Traditionel Bordeauxblanding, som navnet antyder: Merlot, + 2 gange Cabernet. Det er Merlots bløde, fint krydrede kvaliteter, der markerer sig tydeligst, mens de to Cabernet’er leverer frugt, fornemmelsen af solbær, og længde. Gennemført mild, venlig og nydelig vin med bare antydning af solskin i glasset.”

129,00 kr. www.juuls.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

D’Arenberg d’Arry’s Original Grenache/Shiraz, 2017, McLaren Vale

”Som i de foregående årgange er det Shiraz’ syre, der dominerer over Grenaches krydrede finesser, men de enes dog efterhånden, så bare 10-15 min. luft gør underværker. Herefter er der lutter glæde og frugtig harmoni i glasset, hvor Grenache sørger for de raffinerede kulisser, og hvor smagen samenfatter sydaustralsk Shiraz’ sympatiske særkender: saft, solskin, solbær, struktur – men egentlig kun behersket sødme. I denne harmoniske årgang kan den også nydes uden mad.”

140,00 kr. 100,00 kr. v/6 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

D’Arenberg “The Stump Jump”, 2017, McLaren Vale

“Også i denne nye årgang er det en fuldbods- og helblods australier, kødfuld, sødmefuld, frugtig og overstrømmende venlig. Der er lidt mere rygrad i Grenachen end i 2016’eren, og Shiraz og Mourvèdre er lidt flinkere til at indordne sig – det gavne helheden, uden at ødelægge charmen.”

100,00 kr. 80,00 kr. v/6 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Vandenberg ”Melee”, 2017, Limestone Coast

”Den er meget oversøisk, endda meget australsk, tæt, blød, saftig, krydret, med frisk bærsmag og markant druesødme. Det er Shiraz og Cabernet i muntert samarbejde, og den er lige så vel til hygge som til mad.”

119,00 kr. www.juuls.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Thorn-Clarke Terra Barossa, 2015, Barossa

“Et saftigt og kødfuldt samarbejde mellem Shiraz, Cabernet Sauvignn og Petit Verdot. Shiraz svinger taktstokken med sans for krydderier og en djærv, ukompliceret stil. Cabernet bidrager med en ren solbærsmag, tilsat lidt chokolade. En del druesødme tegner profilen i glasset, men især er det en jovial, let forståelig og let drikkelig vin med stor venlighed, en ubetydelighed egetræ og en beskeden syre. Den er lige til at gå til, også udendørs.”

140,00 kr. Tilbudspris 100,00 kr. www.skjold-burne.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

16,5/20

Majella ”The Musician”, 2015, Coonawarra

”Intens solbærsødme, solskin i glasset, meget let mineralsk. Det er en blanding af Cabernet Sauvignon og Shiraz, men de to klassiske druer enes ikke ret godt i glasset – Shiraz’ muntre, krydrede sødme har helt sat sig på Cabernets mere stramme og præcise egenskaber. Det er en rødvin for sødmeelskere, let at forstå, let at drikke, også uden mad.”

99,95 kr. v/6 fl. www.theis-vine.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

16,5/20

Blend Boss ”Red Assemblage”, 2018, South Australia

”Der er solskin, druesødme og godt humør i glasset, men druerne får man ikke noget at vide om. En krydret dominans kunne tyde på Shiraz, men vigtigere end druekarakter er det gode humør, druesødmen og den joviale stil. Det er rigtigt australsk ”easy drinking”, gerne afkølet, og lige så gerne til hygge uden mad. Nye vindrikkere vil elske dens kælne stil, det er også en pointe.”

99,95 kr. 79,00 kr. v/6 fl. www.andrupvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

16,5/20

Château Tanunda ”The Three Gracies”, 2018, South Australia

“De 3 gratier i titlen henviser til, at den er lavet af 3 druer: Merlot, Cabernet Franc og Shiraz. Men der er ikke noget graciøst ved den, den er snarere lidt tung og småfed, domineret af Sydaustraliens sol og varme. Sødmen er overvældende, den har både mokka og druesødme og lidt egetræ i baggrunden. Den er meget oversøisk og lidt problematisk til mad, hvis man ikke er til sødmetunge rødvine.”

159,00 kr. v/6 fl. BILKA

© 2020 by Oldenburg og søn. Proudly created with Wix.com