top of page

Røde BIB-vine

af Henrik Oldenburg

Flaske_edited_edited_edited.png

16,5/20

Nugan Third Generation Shiraz, 2020, South Eastern Australia

“De kan kunsten at lave smægtende solskins-Shiraz’er i Sydaustralien. Udfordringen er at holde sødmebalancen. Det lykkes pænt for Nugan, der efterhånden er en klassiker på det danske marked. Den har ren og frisk solbærsmag og en tør stil, der gør den mere egnet som madvin end som kælevin. Hæld den på karaffel, og den smager af dobbelt så meget, som den koster.”

159,95 kr. MENY
Flaske_edited_edited_edited.png

16,5/20

Tarapacá Cabernet Sauvignon/Merlot, u.å., DO Valle Central

”Den er lavet efter Coca Cola filosofien: uden årgang, altid ens, altid pålidelig. Solide, solmodne druer, solid stil, solid balance. Smagen siger tørrede solbær, lidt sveskesaft, anelsen af noget egetræ, men ikke mere. En robust og alsidig madvin, ikke mindst kødvin og i en stil, alle vil kunne lide.”

Flaske_edited_edited_edited.png

16/20

Cimarosa Shiraz/Cabernet Sauvignon, 2018, South Eastern Australia

“Et hyggeligt og venligt sydaustralsk mix, hvor Cabernets tørre, kontante frugt lægger en dæmper på Shiraz’ solinspirerede druesødme. Resultatet er en tør, behagelig og meget anvendelig vin, der ikke skriver verdenshistorie, men vil passe glimrende til de danske sommeraftener. Alle kan være med – ikke mindst til den pris.”

119,00 kr. LIDL.
Flaske_edited_edited_edited.png

16/20

Diamond Hill Shiraz & Merlot, u.å., South Eastern Australia

“Blød, mild og ubekymret sydaustralier med medfødt solskin og druesødme og blussende kinder. Den er ikke sød og endnu mindre tør, den holder en populær balance og lader hverken syre eller andre udfordringer forstyrre aftenfreden ved grillen. Den er venlig, enkel og ærlig.”

119,00 kr. BILKA.
Flaske_edited_edited_edited.png

16/20

Lindeman’s Shiraz/Cabernet, 2020, South Eastern Australia

“Den har finere struktur og mere finesse end de fleste andre BIB’er. Den har en let, fin bærsmag, den har druesødme og sikkert også lidt fadsødme og er venlig, meget venlig, mild og blød – og meget populær, år efter år. Rigide vindrikkere vil afvise dens venlighed – men de vil drikke den alligevel, fordi den er så indlysende charmerende og uimodståeligt kælen.”

149,00 kr. BILKA.
Flaske_edited_edited_edited.png

16/20

Villiersdorp Winery ”Slow Bossieveld”, u.å., WO Western Cape

“Blød, venlig, mild og solkrydret blanding, der smager mere af solbagte krydderurter end af bær. Den safter mildt og venligt i glasset og viser, at den både har glød og længde. Den risler let og ubesværet hen over smagsløgene og giver ingen store oplevelser, men en masse ubekymret hygge – både med og uden mad.”

Flaske_edited_edited_edited.png

15,5/20

The Flag, Red Wine of California, u.å.

“Den lover ikke så meget, og det holder den. Druerne er ikke nærmere angivet, men de er enkle, og der er sol og sødme i glasset , foruden lidt mokka og en mild og blød uhøjtidelighed. Den kan drikkes med og uden mad og uden fod på glasset, ja, den kan endda uden brud på etiketten drikkes af tandglas.”

99,00 kr. FAKTA.
Flaske_edited_edited_edited.png

15,5/20

Spier Cabernet Sauvignon/Shiraz, Special Reserve, 2019, WO Western Cape

“De kan deres kram hos Spier, så det er sikkert begyndt med pæne, modne druer af Cabernet og Shiraz men der har også været en tredje spiller med, alt for mange uskyldige vines gøgeunge, nemlig egetræ. I dette tilfælde er frisk bærfrugt blevet tromlet ned af kokos og fadsødme, og vinen er blevet dyrere, men ikke bedre. Grundig iltning hjælper noget, men ikke alt.”

179,95 kr. Tilbudspris 119,00 kr. Kvickly/SuperBrugsen
Flaske_edited_edited_edited.png

15/20

The original Zinfandel, “Special Edition”, u.å., California

“Det fremgår ikke, hvordan en banal industrivin uden årstal, uden drueangivelse og uden særlig geografisk angivelse kan være ”The original Zinfandel” og endda i ”Special Edition”. Det kan næppe være denne sliksøde smag og mangel på karakter, der har gjort Zinfandel til amerikanernes yndlingsdrue, men den er i hvert fald ualmindelig let at hælde i sig og en rimelig appetizer for en førstegangs vindrikker. Den er bedre til gløgg end til mad.”

149,95 kr. MENY
bottom of page