top of page

NEW ZEALAND PINOT NOIR

af Henrik Oldenburg

Flaske_edited_edited_edited.png

19/20

Fincher & Cove, ”The Show of Hands” Pinot Noir, 2019, Central Otago

“Det er en Pinot Noir med vildskab i glasset, foruden engelsk lakrids, tørrede blåbær, slåen og mineraler – og en svag hilsen fra 12 mdr. på fransk egetræ. Det er håndværk, som titlen antyder, og det er også kunst, for mange gode egenskaber er formet og tilpasset og sat sammen i glasset – og så er det alligevel i sidste ende druerne og vinen, der bestemmer. Resultatet er en stor, flot Pinot Noir, der viser, hvad dygtige hænder kan præstere – og hvad Central Otago kan præstere. Den er jo purung, men allerede imponerende og meget lovende. Gem den roligt min. 3-5 år.”

219,95 kr. v/6 fl. www.theis-vine.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

19/20

Home Vineyard ”Prophet’s Rock” Pinot Noir, 2018, Central Otago

“Blød, bred, koncentreret og saftig Pinot Noir, der fra første dråbe både er udfordrende og kælen. Den fylder hurtigt glasset ud med lakrids, tørrede krydderurter og meget modne sorte blommer. Den udfolder sig med ynde og charme i glasset – og har nuancer fra både modne jordbær og blåbær, men især har den en intens, saftig smag af harmonisk velvære og en lang finish og endnu længere eftersmag. Det her er Central Otago. Kom an, Bourgogne!”

379,00 kr.
Flaske_edited_edited_edited.png

18,5/20

Neudorf Tom’s Block Pinot Noir, 2017, Moutere, Nelson

”Også i denne nye årgang charmerer den mere, end den viser muskler. Det er stadig modne jordbær og let parfumeret røg, der dominerer i glasset, men der er også bidrag fra sorte bær og mineraler. Syren er velplaceret, balancen perfekt, stilen tør med et pift af pirrende druesødme – og druekarakteren overbevisende. Der er stor mildhed i glasset, foruden velsmag, harmoni og de allerede nævnte hovedingredienser: modne jordbær og let parfumeret røg. En herlig og kærlig Pinot Noir, både med og uden mad.”

217,00 kr. www.laudrup.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18,5/20

Saint Clair ”Omaka Reserve” Pinot Noir, 2019, Marlborough

”Syren er blevet markant mere dominerende, ellers ligner den sig selv: det er modne, sorte kirsebær og tunge blommer, den smager af, og det gør den længe og lækkert. Den er ren og raffineret, tæt, fyldig og robust, gennemført harmonisk og gennemført vellykket. I glasset udfolder den nye nuancer med engelsk lakrids og en diskret kop mokka, den udvider simpelthen sit repertoire. Det er en herlig Pinot Noir, en lykkelig forening af nogle af de bedste egenskaber fra Côte d’Or og Marlborough.”

225,00 kr. 165,00 kr. v/6 fl. www.bichel.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Matua Pinot Noir, 2017, Central Otago

”Tæt og bred Pinot Noir med intens saft og varme krydderier. Trods sine 5 år virker den ungdommelig og medlevende, med pæn koncentration og spændende bærsmag, fra røde jordbær til blåsorte blåbær. Den er til den frugtige side, terroir og mineraler slår ikke igennem, det er den friske, unge bærsmag, der dominerer, og smagen er ikke endeløs, men rigtig dejlig. En prægtig repræsentant for Central Otago og Pinot Noir på new zealandsk.”

199,95 kr. MENY.
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Sherwood Estate ”Stoney Range” Pinot Noir, 2022, Waipara Valley

“Den har kaffenæse, og kaffen koger videre i smagen, hvor den mødes med blåbær og
egetræ, så ilt den 10-15 min. Den får en fin druesødme og udvikler sig blødt og sympatisk i glasset, men en Bourgogneelsker vil nok mene, at den smager lidt for meget af brændte kaffebønner - og for lidt af frugt og Pinot Noir.

159,00 kr. Tilbudspris 79,00 kr. www.kogs.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Babich Pinot Noir, 2020, Marlborough

”Traditionel Babich Pinot Noir med tryk på røg, ristede kaffebønner og varme krydderurter. Stilen er slank, mild, venlig, smagen net og poleret. Det er en Pinot, der er så blid og diskret, at den er bedst uden mad, så den frit kan udfolde sin milde, røgede charme.”

Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Babich ”Winemaker’s Reserve” Pinot Noir, 2019, Marlborough

“Klassisk mild og venlig Babich Pinot Noir med røg, ristede kaffebønner og solbrændte krydderurter. Druesmagen vågner forsigtigt i glasset, men det er røgen, kaffebønnerne pg krydderurterne, der har magten i glasset. Udover artighed, renhed og mildhed er dens styrke, at den holder en kontrolleret balance og afstår fra udfald og udfordringer i glasset. Som i de tidligere årgange ved man, hvor man har den. Den er så mild og sart, at den klarer sig bedst uden mad.”

Flaske_edited_edited_edited.png

16/20

Yealands Pinot Noir, 2020, Marlborough

”Næsen oser markant af ristede kaffebønner. Smagen er blød og venlig, igen med mange hilsener fra ristede kaffebønner, men også med krydderurter og kamfer – hvor det så kommer fra. Der er derimod nærmest ingen aftryk af bær og frugt, det er de ristede kaffebønner, der bestemmer alt i glasset. Den smager rent og pænt, men ikke så meget af Pinot Noir.”

109,95 kr. KVICKLY.

af Henrik Oldenburg

bottom of page