top of page

RØDVINE fra Catalonien

af Henrik Oldenburg

Flaske_edited_edited_edited.png

20/20

Ritme Celler ”Etern”, 2017, DO Priorat

“Etern er en af Priorats top-top vine, og det viser den både ved sin smag og andre kvaliteter og ved sine selvsikre attituder. Den er ung, men drikkelig, med intens saft, slumrende krydderier og en massiv, udholdende dominans af robust og graciøs Garnacha. Vinens anden drue er Cariñena, der mærkes mere I strukturen end i smagen. Store Prioratvine er ofte sorte i sjælen og hermed også i glasset. Det er Etern også, sort, tæt og karakterfuld, men hverken bidsk eller uvenlig, derimod robust og både tiltalende og overtalende. Smagen drejer mere og mere i retning af modne, sorte blommer, og eftersmagen vokser og vokser. Dejligheden er uden ende. Flot-flot vin i dag og de næste 5-10 år.”

500,00 kr. 350,00 kr. v/2 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

19/20

Acústic Celler ”Auditori”, 2017, DO Montsant

“Intens, flot, historisk vin af Garnacha fra gamle vinstokke. Det er simpelthen et glas ”Hold vejret og nyd”, det er mild modenhed, pletfri sveskeblommer og tør, engelsk lakrids, der strømmer ud af glasset. 12 mdr. på franske fade har givet den rygrad og karakter, men ingen skavanker. Garnachas ynde og parfumerede krydderi vil slet ikke slippe, det er til sidste dråbe en sublim oplevelse – suverænt håndværk på tærsklen til kunst.”

475,00 kr. 325,00 kr. v/2 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18,5/20

Bull & Giné Joan Giné, 2015, DO Priorat

“Barsk og uvenlig ved første sip – som den plejer – og lidt efter lidt mere medgørlig og raffineret i glasset – som den også plejer. Det er klassisk, autentisk Priorat af fineste slags, umiddelbart lidt stejl og kantet, med tørrede svesker og engelsk lakrids og en solid garvesyre pakket udenom, men når man letter på indpakningen, strømmer der glade toner af viol og lavendler ud, ledsaget af modne blommer og mere engelsk lakrids. Et brag af en kødvin, 7 år og drikkelig, men slet ikke moden.”

199,00 kr. www.laudrup.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18,5/20

Ritme Cellar, 2019, DOQ Priorat

”Også i denne årgang en overbevisende kombination af potens og råstyrke på den ene side – og Garnacha og elegance på den anden. Der er udtræk af tørrede sveskeblommer og blødgjort engelsk lakrids. I glasset kommer der selskab af mineraler, krydderurter og en splint af egetræ. Det er en blød, tæt, meget maskulin stil med potent charme – den er kun til mad.”

220,00 kr. 160,00 kr. v/3 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18,5/20

Ritme Celler ”Plaer”, 2016, DOQ Priorat

”Dyb, krydret næse. Smagen er en glad symfoni af lavendler, krydderurter og engelsk lakrids. I glasset udfolder den et saftigt brus af blommer, krydderier og lakrids. Den hygger sig, og den skaber hygge, den gode blommesmag tager til og breder sig veloplagt, krydderierne hjælper til, og Garnacha klarer resten. I glasset får den mere blomme, lakrids, krydderi og potens.”

275,00 kr. 200,00 kr. v/2 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Acústic Celler ”Acústic”, 2017, DO Montsant

“Den fastholder stædigt sin solide blommesmag, og Garnachas krydrede elegance spiller endnu mere igennem, end da jeg smagte 2017’eren for et par år siden. Den er blevet rundere og mildere siden sidst, den er både drikkemoden og flot udfoldende nu,
Med ødsel frugt og moderat syre. Der skal stadig kød på bordet.”

160,00 kr. 120,00 kr. v/6 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Mas Doix Les Crestes, 2019, DOQ Priorat

“Også I denne årgang en stor vin, der kræver forståelse og tålmodighed. Den har en besættende næse med lavendler og modne blommer og en smag, der både er køligt afvisende og listigt kælen. Den udvikler en krydret mildhed og charme i glasset, hvor man tydeligt mærker, at det er Garnacha, der har taget, om ikke magten, så dog dirigentstokken. Det er en lykkelig symfoni, den er lang og smægtende, og stil og karakter forenes ikke meget mere betagende i dette glas.”

199,95 kr. v/ 6 fl. www.theis-vine.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Acústic Celler ”Braó”, 2016, DO Montsant

"Gamle vinstokke af Cariñena og Garnacha har givet denne bløde, fyldige, charmerende og meget personlige vin, der begynder nænsomt violparfumeret og slutter med en lang, mild og kompleks eftersmag af lakrids, lidt mokka og solbagte krydderurter. Den er en kraftpræstation af Cariñena, der næppe kan præstere noget mere ypperligt. Ilt den 10-15 min.”

250,00 kr. 175,00 kr. v/3 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Familia Gil ”Clar del Bosc”, 2019, Priorat

”Solid, raffineret bærsmag, der følges til dørs af en markant og ret stædig syre. Det er en blandingsvin, fortæller etiketten, druesorter nævnes ikke, men den kan ikke løbe fra et dominerende indhold af Garnacha, der spreder hygge og milde krydderier omkring sig. Den tager nogle drabelige tilløb, men går lidt i stå i glasset, som udspringeren, der kækt løber op på vippen, men alligevel ikke tør springe ud. Det ændrer ikke ved, at smagen er en lang, blød og mild nydelse, der rundes af med saftig engelsk lakrids.”

349,95 kr. 329,00 kr. v/6 fl. www.andrupvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Autocton Celler “Gran Autòcton”, 2016, Catalonien

“Både næsen og smagen er blommedominerede - og ikke i geografi, men i smag og charme er der et godt stykke til Priorat og Montsant. Det er helle ikke en Garnachavin, den er lavet på den gamle, lokale drue Sumoll, som Autocton Celler prisværdigt holder liv i. Både blommesmagen og nostalgien holder ved, Den er i pæn balance og et sympatisk stykke catalansk vinhistorie. Glimrende og meget anvendelig madvin.”

225,00 kr. 160,00 kr. v/3 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Alges ”Clos Pons”, 2014, DO Costers del Segre

“En sympatisk symfoni af blommer og engelsk lakrids. Den er lige så dejlig, som den er ukompliceret, med saftig, træfri smag, der i glasset får et skud stødt peber, men kun en meget diskret syre. Den holder sig frugtfrisk og er lige til at sætte på bordet. Den fortjener et godt stykke kød,”

119,00 kr. v/6 fl. www.cavalcade.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Autocton Celler “Autòcton Negre”, 2016, Catalonien

“Spændende vin fra spændende, udemarkeret område af en spændende drue, den meget lokale Sumoll, der er historisk kendt for at give friske vine med højt syreindhold. Både friskheden og syren er markante i denne 2016’er, Den må klare sig uden Garnacha og finesser og afleverer sit meget personlige visitkort i en smag, der bliver venligere og mindre bidsk i glasset.”

160,00 kr. 120,00 kr. v/6 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Plic-plic-plic, 2017, DO Montsant

“Frisk, veloplagt og velfungerende – blød, saftig, peberkrydret – og med en underliggende og udholdende delikat smag af modne sveskeblommer. Druer nævnes ikke, men det er raffineret Garnacha, der bestemmer i glasset, og godt for det. En charmevin, der også er en alsidig madvin.”

194,95 kr. v/6 fl. www.theis-vine.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Mas de Can Blau, 2015, DO Montsant

“En utraditionel blanding af nogenlunde lige dele Mazuelo, Syrah og Garnacha giver den tunge, saftige, sveskede smag. Den er et netop et saftigt muskelbundt, der bliver fyldigere i glasset og får en markant smag af engelsk lakrids. Druerne er svære at afdække, og den eksklusive Garnacha er blevet væk i det brogede selskab. Det er en bundsolid og bøffet bøfvin, der er aldeles uden fine fornemmelser.”

299,95 kr. 259,00 kr. v/6 fl. www.andrupvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

16,5/20

Cellers Cab Blau ”Blau”, 2018, DO Montsant

“Frisk og saftig, med blommer, sorte bær og en god portion hængt kød. Det er en frugtig og robust vin, der lever af sin friskhed og saftige potens og giver pokker i at være elegant og raffineret. Den virker træfri og er lige til at sætte på bordet.”

99,95 kr. 79,00 kr. v/6 fl. www.andrupvin.dk
bottom of page