top of page

ROSÉ

af Henrik Oldenburg

Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Marimar Estate ”Rosaleda”, 2019, Russian River Valley

”Der er klasse over familien Torres’ californiske rosé, frisk mag af friske jordbær, men også fine hindbær og boysenbær i raffineret samarbejde. Det er en mere end sympatisk mellemvægter, lang ren smag, ingen syre, ingen egetræ. Det er også en rosé, der rækker fra hygge over lette retter til lyst kød.”

250,00 kr. INCO.
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Lucas & Lewellen Pinot Noir, 2020, Santa Barbara County

”Tæt og fyldig rosé, lavet på californisk Pinot Noir. Stilen er frisk og træfri, smagen siger jordbær og noget underliggende citrus, strukturen er så solid, at den kan bruges både med og uden mad. Den vil pynte både til laks og til kylling eller kalv.”

200,00 kr. 140,00 kr. v/6 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Spier Vintage Selection Merlot Rosé, 2021, WO Western Cape

“Spiers godmodige tredje eller fjerde rosé er traditionelt præget af jordbær og friskhed. Den er enkel, ukompliceret – og både hyggelig og alsidig. Med lidt snilde rækker den lige fra hygge og velkomst til bløde oste og desserter med bær.”

99,95 kr. KVICKLY.
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Los Vascos Rosé, 2021, Valle de Colchagua

”Det er en rigtig nyttig chilensk mellemvægter, for den kan bruges fra aperitif og hygge til langt ind i måltidet, ikke mindst til lyst kød som kylling, lam og kalv. Der nævnes ingen druer, men der er Cabernet eller Carmenère i smagen, der udfolder sig som en vifte fra Boysenbær til abrikos.”

125,00 kr. Tilbudspris 85,00 kr. www.skjold-burne.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Bread & Butter Rosé, 2020, Napa Valley

”Ja, den hedder sådan: Brød og smør. Til gengæld nævner de ikke noget om druesorter, så det kan sikkert skifte. I årgang 2020 er det en udpræget frugtig rosé, med boysenbær og jordbær, beskeden syre og nul egetræ. Den er kæk og ganske solid, egnet til både hygge og lette retter, især til lyst kød.”

159,00 kr. KVICKLY.
Flaske_edited_edited_edited.png

16,5/20

Selaks Rosé, 2020, New Zealand

“Frisk og ubekymret newzealænder, der signalerer jordbær og lyst kød – derimod ikke fisk og seafood, som bagetiketten foreslår. Den er ”not too sweet”, fortæller bagetiketten også, og det stemmer. Det er en skovtursrosé, sagt i den hyggeligste mening. Frisk, frugtig, ukompliceret.”

61,00 kr. FØTEX.
Flaske_edited_edited_edited.png

16,5/20

Jacob’s Creek ”Classic Shiraz Rosé”, 2021, Australien

”Ret mørk rosé med solid bærsmag - jordbær og boysenbær i kærligt favntag – beskeden syre og sødme og ikke en splint af egetræ. Det er friskhed og bærsmag det hele, så den rækker fra hygge til lyst kød, ja måske endda til lidt mørkere kød også. Uanset det populære navn er det en pæn og lødig rosé.”

62,00 kr. INCO
Flaske_edited_edited_edited.png

16/20

MontGras ”Early Harvest”, 2021, Valle de Colchagua

”Der er små orange aftryk i smagen – foruden friskhed og lethed. Den er ubekymret og uhøjtidelig, lavet af lige dele Grenache og Carignan. Den er halvtør, med en lille pæn syre og både til hygge og mad.”

86,75 kr. FØTEX.
Flaske_edited_edited_edited.png

15/20

Cimarosa Rosé, 2021, Western Cape

”Det er omtrent lavpris for en flaske vin i Danmark i 2022, og retfærdigt nok svarer kvaliteten til prisen. Det er en anonym, slank, halvtør smag af jordbæressens, med en lille, pæn friskhed og banal karakter.”

39,50 kr. LIDL.
bottom of page