top of page

SYDAFRIKANSKE ”BLENDS”

af Henrik Oldenburg

Flaske_edited_edited_edited.png

19/20

Rust en Vrede, 2018, WO Stellenbosch

”Den smager virkelig af den topvin, den er: blød, mild, men bestemt, saftig, peberkrydret, med lang, delikat smag af modne sorte bær, vellyst og solskin. Den er blandet af franske druer efter en utraditionel model: 60% Cabernet Sauvignon + 31% Syrah + 9% Merlot. Det er naturligt nok Cabernets selvsikre bærkarakter, der dominerer, men Syrah logrer krydret med halen, og Merlot har sikkert bidraget med de bløde former. Den smager lige så meget af fransk ædelhed som af sydafrikansk vilterhed, selv om både mineraler og fugtig muld anes. Flot vin, ikke mindst til kød – men den er så mild og blødgjort, at den også kan nydes uden mad.”

249,95 kr. v/6 fl. www.theis-vine.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Jean Engelbrecht ”Vanderstel”, 2020, WO Stellenbosch

”Traditionel Bordeauxblanding (70% Cabernet Sauvignon + 15% Merlot og Petit Verdot, Cabernet Franc og Malbec for resten) i traditionel sydafrikansk udgave, med tør, saftig og potent smag, præget af muld og mineraler. Det er en blød og vellykket blanding, der spiller med musklerne og holder smagen lang og udfordrende. Dens stil og syre gør den egnet til kød – den er endda sikkert kreeret til den særlige sydafrikanske grillkunst braai.”

129,95 kr. v/6 fl. www.theis-vine.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Leeuwenkuil ”Reserve Red”, 2019, WO Swartland

”Et broget samarbejde mellem Syrah, Cabernet Sauvignon, Cinsault, Grenache og Pinotage, men de enes pænt i glasset og giver tilsammen en tør, saftig og mineralsk vin, der smager mest af sorte bær og jordbund. Den er robust, træfri og med en velplaceret syre. Det er en Kødvin med stort K, og den er også selv kødfuld, tør og sympatisk.”

Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Leeuwenkuil ”Farmer’s Block”, 2019, WO Western Cape

“Sympatisk mix af Shiraz og Cabernet Sauvignon fra det vestligste Sydafrika. Det er Shiraz’ krydrede sødme, der lægger ud i glasset, fulgt op af en mere forsigtig Cabernet, der hverken rokker ved det krydrede indtryk eller ved den lette sødme. Det er en lille, solid charmevin, der kan nydes både med og uden mad.”

bottom of page