top of page
SYDAMERIKANSKE RØDVINE
uden drueangivelse
af Henrik Oldenburg
18,5/20
Tarapacá ”Blend Series” Gran Reserva, 2014, DO Valle del Maipo
”Tør, potent solbærsmag, ikke så underligt når den består af 85% Cabernet Sauvignon + 15% Syrah. Den er hård og kontant af bygning, med mineralsk og peberkrydret saft og en beskeden druesødme, der markerer sig fint i finish og eftersmag. Det er en bundsolid og robust madvin, der vil elske mad, der giver den modstand.”
200,00 kr. www.skjold-burne.dk
18/20
Tarapacá Gran Reserva, 2017, DO Valle del Maipo
”Tørt, saftigt, robust blend af Syrah, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Merlot og Carmenère, med 38% Syrah som største bidragyder. Ingen af druerne smager igennem i glasset, men det er et godt og solidt og meget frugtigt holdarbejde. 12 mdr. på fad har stivet den af uden at dominere. Nydelig og meget anvendelig madvin, især til kød og ost.”
140,00 kr. www.skjold-burne.dk
17,5/20
Mascota Unánime, 2017, Mendoza
”Barsk blanding af Bordeauxdruerne Cabernet Sauvignon (60%) + Malbec (25%) og Cabernet Franc (15%). 20 mdr. på franske fade bidrager til den barske, afvisende stil, men gør også vinen robust og udholdende. Den er argentinsk, men har ikke ét eneste sødt smil eller den mindste kælne tone, det er lutter kontant tørhed og stejl bærsmag. Den er kun til mad, og den bliver lidt venligere i glasset.”
159,95 kr. COOP.
bottom of page