top of page

RØDVINE FRA DOURO/DUERO

af Henrik Oldenburg

 

Flaske_edited_edited_edited.png

20/20

Dominio de Atauta Valdegatiles, 2013, DO Ribera del Duero

”Den er blevet lidt mere moden og meget mere indholdsrig og suveræn, end da jeg smagte den for et par år siden. Næsen er blevet venligere, mere åben, mere lakridset, og smagen har fået endnu mere finesse og karakter. Det er stadig de modne, sorte bær, der dominerer, foruden lidt koncentreret, engelsk lakrids og tørret timian. Druerne kommer fra godt 1 ha med 120 år gamle vinstokke, der reflekterer over alle Tempranillos charmer og dyder. Og det gælder som i 2021, at ”den er drikkelig og drikkemoden, fløjlsblød over hele kroppen, en fuldendt nydelse med kort, tør finish og lang, tør eftersmag.”

1500,00 kr. Tilbudspris 1000,00 kr. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

19/20

Bodegas Dominio de Atauta, 2019, DO Ribera del Duero

”Saftig, struttende, suveræn – det er sjældent at møde en rødvin, der er så elegant og så muskuløs på samme tid. Det er tørrede solbær, mørke blommer og engelsk lakrids, der vælder ud af glasset, miraklet er, at de gør det så harmonisk og udholdende. Det er ganske enkelt en fremragende Tempranillo, der bekræfter druens kvaliteter og karakter. Perfekt til kød og mange oste, og giv den 10-15 min. luft, så er den drikkeklar.”

400,00 kr. 275,00 kr. v/3 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

19/20

Chryseia, 2019, DO Douro

”Tør, silkeblød, rig og udholdende. Det er let parfumere og modne solbær, der dominerer i glasset, suppleret af engelsk lakrids og tørret timian. Det er en imponerende vin, også fordi den ikke imponerer ved at spille med musklerne, men holder sig yndefuldt svævende, koket og charmerende. Den udfolder sig i glasset - men sindigt, blødt og raffineret. Den er gennemført elegant, blød og velstruktureret.”

579,00 kr. www.kogs.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18,5/20

Finca La Mina ”Pradorey”, Reserva, 2018, DO Ribera del Duero

”Topvinen under firmanavnet Pradorey er laveyt af 100% Tempranillo og har lagret 12 mdr. på egetræ – ligesom Crianza’en herunder – men Reserva’en er en mere komplet vin, mere sikker i struktur og mere saftig. Det er engelsk lakrids og lidt sveske, der sætter kursen, hverken egetræ eller garvesyre spiller nogen rolle, der er saft, kraft og kontrolleret mildhed i glasset. Sådan er den – og sådan bliver den ved med at være. Her skal der rødt kød på bordet.”

249,00 kr. 220,00 kr. v/6 fl. www.holte-vinlager.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18,5/20

Parada de Atauta, 2019, DO Ribera del Duero

”Tæt, peberkrydret og harmonisk Tempranillo, der som i tidligere årgange holder den fine balance mellem tør og blank, maskulin potens – og raffinerede feminine nuancer af modne sveskeblommer og violparfumeret lakrids. Den holder sig rank og blank og bliver mere venlig, men bestemt ikke mere fidel. Prægtig madvin.”

265,00 kr. 195,00 kr. v/3 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Casa Ferreirinha ”Vinha Grande”, 2019, DOC Douro

“Portvinshuset Ferreira, eller som det mere kælent hedder: Casa Ferreirinha, har æren for at have lavet den første seriøse røde Dourovin, den navnkundige ”Barca Velha”. Siden er mange kommet til, og Ferreira kan stadig. Denne ”Vinha Grande” er en anden klassiker, ren, fyldig og frugtig med et fint samspil mellem friskhed og krydderi. Den er rødkindet og uimponeret, lige til at sætte på bordet og let at forelske sig i.”

169,00 kr. BILKA.
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Dominio Fournier Reserva, 2012, DO Ribera del Duero

”Det er Fourniers topvin, og i forhold til Fourniers andre Tempranillo’er herunder er der skruet på alle håndtag. Den er mere intens, mere moden og saftig, den har finere dimensioner og har lagret på fad i 17 mdr. i stedet for 12. Druerne har vokset i 820 meters højde, det giver også karakter. Den udvikler sig blødt, tørt og lakridset i glasset og er en rigtig dejlig kødvin.”

Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Avelino Vegas ”100 Aniversario”, 2017, DO Ribera del Duero

“Saftig, tør og potent, med aftryk af svesker og engelsk lakrids. Den smider lidt af sin medfødte vildskab i glasset, bliver blødere og viser mere tørstof og saftig tæthed. Den er peberkrydret og har sin egen, tørre, udfordrende potens – og charme. Den er kun til mad, og ingen vil forlade bordet uden at kunne huske den.”

399,95 kr. Tilbudspris 249,00 kr. Kvickly/SuperBrugsen.
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Quinta do Pégo “Signature”, 2015, DOP Douro

“Topvinen fra den danske quinta er tilegnet den syafrikanske winemaker Wouter Pienaar, der døde I 2020. Den viser da også bade håndelag og karakter, og selv om landskabet frister med sol og sødme, er den knastør, peberkrydret og endnu stejl og meget ung. Den holder stilen i glasset, selv efter flere timer, bliver en anelse blødere, men nægter at overgive sig. Lakrids skriger den med sine sidste kræfter. Det er en potent madvin, og den er kun til mad.”

425,00 kr. www.amka.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Finca Valdela Yegua ”Pradorey”, Crianza, 2018, DO Ribera del Duero

“Der er engelsk lakrids I næsen – og mere i smagen - der er tørrede sorte bær og pæne, ikke overdøvende aftryk af de 12 mdr. på egetræ. Den beholder sin sunde saft i glasset, bliver endnu mere lakridset og veloplagt, blød, rund og ukompliceret, med diskret garvesyre og pæne dimensioner. Den er venlig nok til at optræde solo, men bedst til en god kødret.”

149,00 kr. 130,00 kr. v/6 fl. www.holte-vinlager.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Quinta do Pégo ”Grande Reserva”, 2015, DOP Douro

”Blød, saftig, lakridset og ret tør. Bærsmagen er holdt nede med hård hånd og egetræ, men egetræet har også givet den fasthed og karakter, og den er konsekvent i stil. Det er en vin uden kæleri og anden charme end den muskuløse, en tør, kontant og potent madvin, eller mere præcist: kødvin. Ilt den 10-15 min. eller gem den 3-5 år.”

189,00 kr. www.amka.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Mantrús Crianza, 2018, DO Ribera del Duero

“Ung, frisk, blød og lige til at gå til. Den er præget af svesker, sorte bær og godt humør – og 12 mdr. på egetræ har støttet den uden at vælte den. Tør, saftig og ukompliceret madvin.”

106,00 kr. BILKA.
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Dominio Fournier Tempranillo, 2019, DO Ribera del Duero

”Tør, frugtig og solid Tempranillo med stødt peber, lakrids og tørrede brombær. Den holder sig solid, blød og krydret i glasset og er en alsidig og glimrende madvin med sen, velplaceret syre.”

139,95 kr. Meny/Kvickly/SuperBrugsen
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Dominio Fournier ”Urban Ribera”, 2016, DO Ribera del Duero

“Ren Tempranillo i tør, ren og moden udførelse, med peberkrydret saft, kærlige hilsener fra tørrede sorte bær og engelsk lakrids og en diskret, afsluttende syre. Den holder sig pæn I glasset og bliver mere og mere lakridset. Glimrende og drikkemoden madvin.”

Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Viña Mayor Crianza, 2019, DO Ribera del Duero

“Ikke helt ung, og allerede lidt bedaget, men frisk og fyrig og med en pågående syre, der helt overdøver Tempranillos sædvanlige kvaliteter. Det hjælper at ilte den 10-15 min. og sætte solid mad på bordet. Men rigtig venlig bliver den aldrig, den holder sig bidsk, stejl og konsekvent – og den er absolut kun til mad.”

189,00 kr. Tilbudspris 109,00 kr. www.kogs.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Avelino Vegas ”Áureo”, 2017, DO Ribera del Duero

“Blød, tør og potent Tempranillo, der henter sin smag fra tørrede sveskeblommer og krydderurter. Den åbner sig lidt mere blødt og venligt i glasset, bliver blank og mere lakridset, men den overgiver sig ikke, selv ikke efter flere dage i glasset. Den holder sig gennemført tør og er afgjort kun til mad.”

299,95 kr. Tilbudspris 199,00 kr. Kvickly/SuperBrugsen.
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Conceito Vinhos, 2017, DOC Douro

”Tør, potent og peberkrydret, med aftryk af lakrids og sorte bær og med en udholdende smag af kokos, der tyder på egetræ. Den er kun 5-6 år, men drikkemoden og meget anvendelig. Den ændrer sig næsten ikke i glasset, men forbliver tør, pebret og påvirket af kokos. Den er kun til mad.”

329,95 kr. 299,00 kr. v/6 fl. www.andrupvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

16/20

Rozès ”Cerro do Santo” Reserva, 2015, DOP

“Tør, kontant, lidt ulden og moden – bortset fra en markant garvesyre sidst i smagen. Den udvikler sig sindigt i glasset, men mister hverken det uldne indtryk eller garvesyren.”

120,00 kr. www.amka.dk
bottom of page