top of page

RØDE BLANDINGER fra Australien 

af Henrik Oldenburg

 

Flaske_edited_edited_edited.png

19,5/20

Hewitson ”Barrel 1853”, 2019, Barossa Valley

”Det er vinstokkene, eller i hvert fald nogle af dem, der stammer fra 1853. De håndplukkede druer af Hewitsons bedste Shiraz og Mourvèdre har givet denne dybe, muskuløse, bløde og imponerende vin, der strutter af solskin, solbær og selvsikkerhed. Dimensionerne er overbevisende, det er virkelig en top-top vin, der også smager af top-top vin, og nok er den overdådig og opulent, men den er ikke fidel, den kræver sin mand og udfordrer til sidste dråbe, massivt og uimodståeligt. Den er skabt til rødt kød, forståelse og store glas. Iltning behøves ikke.”

900,00 kr. 650,00 kr. v/2 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18,5/20

Penfold’s ”Max’s” Shiraz/Cabernet, 2018, South Australia

“Den er opkaldt efter Max Schubert, der efter sin første, forsigtige årgang af Grange Hermitage i 1951 satte Australien på det vinøse verdenskort. Også denne æresvin er lavet af Shiraz og lidt Cabernet Sauvignon, og geografien er nogenlunde den samme. Det er også en saftig, frodig og frugtig vin med sans for solbær og solskin, men i stram harmoni og med en lang, poleret smag og eftersmag. Fade af egetræ, som Schubert havde lært at sætte pris på i Bordeaux, smages ikke, men egetræet er med til at sikre den fornemme balance. Dens hemmelige kærlighed hedder rødt oksekød.”

169,95 kr. MENY.
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Penfold’s ”Koonunga Hill”, 2019, South Australia

”En australsk klassiker, siden første årgang i 1976, og traditionelt lavet af Shiraz og Cabernet Sauvignon. At smagen er genkendelig er derfor dens styrke: en kombination af frisk krydret Shiraz og aristokratisk rygrad fra Cabernet. Vigtigst er det, at resultatet er en frisk, sympatisk vin af solmodne druer, meget australsk i stil, og meget velsmagende og med et vindende solbærsmil. Det er ingen gemmevin, men er herlig drik-nu-vin.”

106,00 kr. FØTEX.
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Hewitson ”Truffle Row”, 2021, Barossa Valley

”En traditionel blanding, fortæller bagetiketten, men ikke af hvad. Frugtsikker, solmoden Shiraz kan den dog ikke løbe fra, heller ikke at smagen er frisk, træfri og udholdende. Den er meget australsk og en hel del Barossa, men uden Cabernet, tror jeg. Hvad jeg ved er, at den er blød, saftig, solbærkrydret, charmerende og lige til at kramme – både med og uden mad.”

220,00 kr. 160,00 kr. v/3 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Hewitson ”Miss Henry”, 2020, Barossa Valley

”Den er pr. tradition blandet af Grenache, Shiraz og Mourvèdre og er også pr. tradition en kødfuld, krydret og saftig vin, der spænder fra solbær og hyldebær til engelsk lakrids og en luns hængt kød. Den er ganske stram og disciplineret, selv om adressen er Barossa Valley, og nok er der både solskin og et stænk druesødme i glasset, men balancen er vellykket og smagen lang og inspirerende.”

225,00 kr. 165,00 kr. v/3 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Wolf Blass ”Silver Label”, 2018, Langhorne Creek/McLaren Vale

“Den ser ud til at være upåvirket af skiftende årgange, altid saftstruttende, sol- og solbærmættet og behændigt blandet af Shiraz, Cabernet Sauvignon og Malbec. Den smager ikke af egetræ, selv om den har kælet lidt med et fad – den smager bare af solskin, druesødme og modne bær – både med og uden mad.”

127,00 kr. FØTEX.
Flaske_edited_edited_edited.png

16,5/20

Blend Boss ”Red Assemblage”, 2021, South Australia

“Det er en afslappet australier, både i oplæg, smag og stil, Druer nævnes ikke, men man aner Shiraz, foruden solskin og godt humør. Den har en meget australsk druesødme og er både til hygge og til mad.”

99,95 kr. 79,00 kr. v/ 6 fl. www.andrupvin.dk
bottom of page