top of page

Sydfransk ROSÉ

af Henrik Oldenburg

 

Flaske_edited_edited_edited.png

19/20

Château Canadel, 2021, AOC Bandol

”Der er dybde i næsen: abrikos og fersken. Smagen bekræfter overbevisende, men markerer sig især med fornemme dimensioner, fra dybde til længde og med en graciøs balance mellem ødsel frugt og stædig rygrad. Det er en flot, flot rosé, der viser, hvorfor Bandol er ligeværdig med Tavel i kampen om at kombinere kvalitet med karakter. Laks, lam, kylling, kalv – den kan klare det hele.”

260,00 kr. 160,00 kr. v/6 fl. www.bichel.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18,5/20

Château de Castillon, 2021, AOC Bandol

”Den får fylde og karakter i glasset. Smagen af dæmpet pomerans er den født med, og kroppen er solid, så det er en robust rosé, der er i fin balance og bare venter på den rigtige udfordring. Den er mindre til hygge end til mad, men til gengæld en fortræffelig madvin.”

149,95 kr. MENY.
Flaske_edited_edited_edited.png

18,5/20

Château Henri Bonnaud, 2022, Sainte-Victoire, AOC Côtes de Provence

”Den ser lys og let ud, men der er både krop og fylde i glasset. Smagen er let og fint parfumeret, hertil spor af modne abrikoser og et drys nektarin, der både pirrer og giver balance. Trods sit lyse sind er den en fortræffelig ledsager til laks og lyst kød.”

175,00 kr. 125,00 kr. v/6 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18,5/20

Château Camparnaud, 2022, AOC Côtes de Provence

“Ekstremt lys og indbydende, med ferskennæse og gavmild smag af modne abrikoser til langt ud eftersmagen. Den har ynde og raffinerede nuancer, hvor man også finder lidt lynghonning og et spagfærdigt dryp pomerans. Kompleks er den altså også, både kælen og udfordrende, i udsøgt balance, så den rækker fra hygge og aperitif til frugtbar meditation - og videre til laks, lam og fjerkræ. Flot rosé.”

199,95 kr. 175,00 kr. v/6 fl. www.andrupvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18,5/20

Minuty, 2021, AOC Côtes de Provence

“Den er noget helt for sig selv, med nuancer fra fersken til abrikos, foruden mineralske undertoner. Druer nævnes ikke, men den smager af raffineret Grenache og trækker smagen langt og lækkert ud. Man hygger sig gerne med den, men den er bestemt også et fund på spisebordet som partner til fisk, kylling, lam og kalv.”

229,95 kr. MENY.
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

La Baie des Pointus, 2021, AOC Bandol

“Både farven og smagen går mere i retning af orange end af røde bær. Den er frisk, har pæn fylde og lang mild smag. Det er en velsmagende og sympatisk mellemvægter, der spænder fra hygge til lyst kød – og måske desserter med fersken og abrikos.”

149,95 kr. 125,00 kr. v/2 fl. Kvickly/SuperBrugsen
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Henri Bonnaud ”Steff”, 2022, IGP Méditerranée

”Adressen – Middelhavet – er lidt diffus, men det er vinen ikke, og den er alt andet end vandig. Den er drevet af gode abrikoser og en knivspids nektarin og har en lang, delikat og fyldig smag. Det er en charmevin, der også vil pynte på et godt bord, ikke mindst når der er laks, kylling eller lam på bordet. Frisk og herlig rosé, med frugt og karakter.”

150,00 kr. 110,00 kr. v/6 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Domaine de Mourchon ”Loubié”, AOC Côtes du Rhône Villages

”Der er gods i glasset, og det er da heller ikke en rosé fra det fornemme Provence, men fra bunden af den mere robuste Rhônedal. Iflg. producenten er den blandet af Grenache og Syrah, og hvem kan så ønske sig mere. Der er ikke så mange jordbær i smagen, men orange og pomerans, der er krop og friske muskler, og den er lige klar til at gå til bords. Jeg drømmer om ged, lam eller kalv.”

165,00 kr. 120,00 kr. v/6 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Domaine La Rouillere, 2022, AOC Côtes de Provence

”Lys og raffineret, med stænk af jordbærsaft og meget mild abrikos. Den er så slank, at den er mest til hygge og velbehag, men med lidt forsigtighed kan den også charmere sig med til bords, bedst til retter, der også er lette og raffinerede.”

199,95 kr. 150,00 kr. v/2 fl. Kvickly/SuperBrugsen
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Preignes le Vieux ”Paradis Grenache”, 2022, IGP Pays d’Oc

“Den har farve som en hvidvin, men også fine nuancer af hindbær og boysenbær og er ikke noget godt alternativ til hverken hvidvin eller rødvin, men bestemt en herlig og frisk rosé. Den er mild, ren og velsmagende og rækker fra hygge og aperitif til et godt stykke ind i måltidet.”

99,95 kr. 85,00 kr. v/6 fl. www.andrupvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Saint Roch ”Le Rosé”, 2022, AOP Côtes du Roussillon

“Adressen er Roussillon, druerne er Mourvèdre og Grenache, og den har mere krop og kød end de fleste roseer fra Provence. Den er lidt mere end middelsvær, med et fint, laksefarvet spil i sommerglasset. Den er også frugtfrisk med spor af jordbær og boysenbær. Stilen er mild og venlig, men ikke kælen. Den vil pynte på et frokostbord (uden sild!) og til lyst kød.”

119,95 kr. 99,00 kr. v/6 fl. www.andrupvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Pierre Amadieu ”Roulepierre”, 2022, AOC Côtes du Rhône

”Den er mørkere end de fleste sydfranske roseer, helt over i mørk orange, og smagen går også i retning af orange. Den er også mere robust og solid end de fleste artsfæller, blandet af Grenache og Cinsault, og med krop og struktur til et helt måltid. De raffinerede nuancer lader den de andre om, men den møver sig gerne med til bords, og her boltrer den sig.”

120,00 kr. 90,00 kr. v/6 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Bruno Andreu ”Elixir”, 2021, IGP Pays d’Or

”Den flirter med orange, både i farven og i smagen, hvor spæde røde bær forener sig med mild pomerans. Deres samarbejde i glasset er spændende og yndefuldt, resultatet er en raffineret, let frugtig, frisk og sympatisk rosé, der især er en fortrinlig hyggevin, men også kan matche lette retter og lyst kød. Ren, frisk og dejlig.”

129,95 kr. 115,00 kr. v/6 fl. www.andrupvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Jeff Carrel ”Vieille Mule”, 2022, IGP Côtes Catalanes

“Druesorter nævnes ikke, men den smager som forfinet Grenache, og så bliver det ikke meget bedre. Druerne kommer fra grænselandet mod Spanien, og resultatet er en blød, fyldig, raffineret krydret, robust og charmerende rosé, der er lys laksefarvet og faktisk også er et fund til laks – foruden til så meget andet.”

130,00 kr. 95,00 kr. v/6 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Les Malautiers Bandol, 2021, AOC

”Frisk mix af lokale druer, der giver en smag, der strækker sig fra umodne jordbær til citrus. Sympatisk mellemvægter, der både kan stå alene og parres med mad. Den er så frugtig, at den skal bruges som en let rødvin, ikke som hvidvin.”

139,00 kr. BILKA.
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Peyrassol ”Les Commandeurs”, 2022, AOC Côtes de Provence

“Lys laksefarvet, let og sprød stil, frisk smag af hindbær og andre røde bær. Nydelig og alsidig mellemvægter, der både vil hygge i glasset og pynte på et frokostbord, dog uden sild!”

159,95 kr. Hans Just/MENY, Kvickly, SuperBrugsen.
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Paul Mas ”Rosé de Syrah”, 2021, IGP Pays d’Oc

”Ren Syrah fra Midi, og der er bestemt heller ikke noget fint og frøkenagtigt over den, derimod, frugt, friskhed, krop og krydderi. Det er en robust og meget anvendelig rosé, der skal bruges som alternativ til rødvin, ikke til hvidvin. Den skal nok klare det!”

65,00 kr. www.amka.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Castel des Maures, ”Cuvée Jeanne”, 2021, AOC Côtes de Provence

“Frisk og fordringsløs, let rødmosset og med lidt jordbær i det fjerne. En meget anvendelig letvægter, tør og næsten syrefri og derfor til hygge og til mad.”

69,00 kr. REMA 1000.
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Rosabel ”Rosé Terres du Midi”, 2022, IGP

”Frisk smag af røde bær og lidt orange - inden den slutter kort og tørt. Den tørre afslutning gør den til madvin, hvor den spænder fra lette frokostretter til lyst kød. Den vil elske lam og kalv.”

79,95 kr. 69,00 kr. v/6 fl. www.andrupvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Colombelle Sélection, 2022, IGP Côtes de Gascogne

“Der er sommerlys og friske jordbær i glasset. Der er brugt et mix af druer, men de enes pænt, også mildheden og letheden i stil enes de om. En rigtig sommervin, både med og uden mad.”

85,00 kr. 75,00 kr. v/6 fl. 70,00 kr. v/12 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Villa Blanche Grenache Rosé, 2022, IGP Pays d’Oc

“Lys, let og læskende, slank om livet, røde bær i glasset – selv om farven er gris. Af en så slank rosé har den en pæn, udholdende fylde, og den frugtige friskhed udfolder sig veloplagt i glasset. Den er måske mest til hygge, men kan også bruges til mad.”

89,95 kr. 69,00 kr. v/6 fl. www.andrupvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Peyrassol ”La Croix”, 2022, IGP Méditerranée

”Lys og let i glasset, med frisk, let bærsmag, der rækker fra boysenbær til moden abrikos. Enkel, forfriskende og alsidig stil, både med og uden mad.”

89,95 kr. Meny, Kvickly, SuperBrugsen.
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Amstram Gram ”Cérès Grande Cuvée”, 2022, AOC Languedoc

”Den er lidt mørkere end de fleste sydfranske roseer, og den er også mere solid. Der er gods i glasset, ikke så mange finesser, men krop og kød, så det er afgjort en rosé, der skal bruges som rødvin, ikke som hvidvin. Den er personlig og noget for sig selv, den smager heller ikke så meget af røde bær som af modne abrikoser, der er plukket lige fra træet. Den er robust og meget anvendelig.”

109,95 kr. 85,00 kr. v/6 fl. www.andrupvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Domaine de Poulvarel, 2021, AOP Costières de Nîmes

“Frisk smag af modne jordbær, venlig og hyggelig stil, behersket syre - der er frugt, mildhed og hygge i det glas. Der er også fin balance i glasset, og vinen selv balancerer mellem at være en udsøgt hyggevin og en glimrende ledsager til lette retter og lyst kød. Den er ukompliceret og ubekymret, bare hyggedejlig.”

115,00 kr. 99,00 kr. v/6 fl. www.rudersdalvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Côté Aix, 2022, AOP Coteaux d’Aix en Provence

”Lys, let og alsidig rosé, der rækker fra aperitif og hygge til lyst kød. Den smager af vanillebolcher og spæde røde bær, syren er diskret, det er ren, forfriskende nydelse. En prægtig sommervin.”

119,95 kr. 95,00 kr. v/2 fl. Kvickly/SuperBrugsen.
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Cap 180 Rosé, 2022, IGP Pays d’Oc

”Den er lys og let, både for øjet og for smagsløgene. Næsen er mere raffineret og intens end smagen, med yndefulde udtryk af store, gule roser. Smagen er lang og frisk, uden særlige finesser, stilen er slank og ren, så den er både til mad og uden.”

119,95 kr. Tilbudspris 139,00 kr. v/2 fl. Kvickly/SuperBrugsen.
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Chemin de Provence, 2022, AOP Coteaux Varois en Provence

”Lys og let med ung smag af nyplukkede abrikoser. Der er friskhed og godt humør i glasset, og en lille, afsluttende syre gør den egnet både med og uden mad.”

129,95 kr. Tilbudspris 189,00 kr. for 2 fl. Kvickly/SuperBrugsen
Flaske_edited_edited_edited.png

16,5/20

Camparnaud ”Esprit”, u.å., Vin de France

”Geografien er usikker, men da druerne iflg. bagetiketten er Grenache, Cinsault og Syrah, peger det mod Sydfrankrig. Farven er lys og let, stilen er let, smagen også, mest af diskrete røde bær. Den er slank på grænsen til tynd og nemmere at drikke uden mad end med.”

129,95 kr. 119,00 kr. v/6 fl. www.andrupvin.dk
bottom of page