top of page
RØDE BIB VINE
af Henrik Oldenburg
16,5/20
Lindeman’s Shiraz/Cabernet, 2021, South Eastern Australia
“Den ligner sig selv, selv om årgangen er ny, og den er stadig pålidelig og glimrende. Og så er der alt det, den ikke er: Den er ikke for sød og ikke for tør, den er ikke for slank og ikke for fed, den er ikke for kælen og ikke for aggessiv, den er ikke for blød og ikke for hård – den er tappet fra midterstriben på den sydaustralske vinmotorvej, født i solskin og godt humør.”
159,00 kr. FØTEX.
16,5/20
Hardy’s ”Crest” Cabernet/Shiraz/Merlot, 2021, South Eastern Australia
“Fuldfed sydaustralier med blød og nydelig bærsmag og uden særlig sødme. Den har endda en ret tør finish og eftersmag, der gør den til fortræffelig og alsidig madvin, men en er også så mild og venlig, at den kan nydes uden mad.”
159,00 kr. KVICKLY.
16,5/20
Tabiso Shiraz, u.å., Sydafrika
”Moden, blød og lækker Shiraz fra Sydafrikas sydspids, nok med en mild druesødme, men der er nydelig balance i glasset, og sødmen afløses af en lang, tør finish og eftersmag, hvor Shiraz får lov til at sætte sine krydrede aftryk. Det er en fornuftig og alsidig madvin, der vil behage både de sødmeelskende og de sødmeforskrækkede.”
174,95 kr. www.amka.dk
16/20
MontGras ”De Vine” Syrah, 2022, DO Valle Central
“Fyldig og veloplagt chilener fra rødvinsdalen Valle Central. Den er mild, saftig, venlig, blød og behagelig, helt uden modhager, syre og andre benspænd. Den kan også bruges til næsten hvad som helst, fra hygge til rødt oksekød. Den smager lidt af sorte bær, men især af Chile og solskin.”
149,00 kr. BILKA.
16/20
Nugan Shiraz, u.å., South Eastern Australia
“Frisk og pirrende krydret, med toner fra ristede kaffebønner og stødt kanel til de mere forventede sorte bær. Stilen er ukompliceret, det er smagen også. En pæn og nydelig mellemvægter fra det ødsle Australien med solskin og kærlighed i glasset. Meget alsidig. Med god iltning mister den noget af sin kunstige fadsmag.”
169,95 kr. MENY.
bottom of page