top of page

CHIANTI

af Henrik Oldenburg

 

Flaske_edited_edited_edited.png

18,5/20

Il Grigio da San Felice, 2018, DOCG Chianti Classico

”Blød, pikant peberkrydret og saftig. En potent og velbygget charme-Chianti med mildhed og muskler, krydderier og diskret garvesyre. Det er Sangiovese fra en af de højere hylder, harmonisk og konsekvent velsmagende. Et godt stykke oksekød vil glæde den – og klæde den!”

229,00 kr. FØTEX.
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Castello di Verrazzano, 2020, DOCG Chianti Classico

“En klassisk vin fra en af de mest klassiske ejendomme i Chianti. Der er gods i glasset, fra tørrede brombær til solbagt timian og sveskeblomme. Det er en tør og saftig madvin, især kødvin, der vil elske den lokale Bistecca eller en blød ost. Smagen er lang, vellykket og nostalgisk.”

149,00 kr. 130,00 kr. v/6 fl. www.holtevinlager.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Villa Travignoli Riserva, 2019, DOCG Chianti Rufina

”Blød, tør og potent, med lang smag af stødt peber og tør sveskesovs. Det er ung Chianti af den mest maskuline, lidt børstede slags, saftig og konsekvent. Den har nogle grønne toner, men de kan iltes væk. Det er en udpræget madvin, bedst til kød.”

180,00 kr. 130,00 kr. v/6 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Banfi Chianti Classico, 2020, DOCG

”Mild, blød, let røget. En raffineret peberkrydret og venlig Chianti, der strutter af saft og godt humør. Det er Sangiovese fra druens kærligste og mest charmerende side, bare lækker, blød og lige til at forelske sig i – ikke mindst til et godt stykke kød eller en blød ost.”

149,00 kr. v/6 fl. www.dinvinhandel.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Ruffino ”Riserva Ducale”, 2019, DOCG Chianti Classico

“Blød og med den forventede fornemhed, ro i glasset, dæmpede krydderier og lang, saftig smag. Den gemmer på gåder, der først langsomt afsløres, mens den holder sin lange, milde, fornemme, kødfulde smag. Herlig Chianti, beregnet til det fineste røde kød.”

188,00 kr. INCO.
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Castello dei Rampolla, 2013, DOCG Chianti Classico

“Mild, blød og fuldmoden, med saft og krydderier og en sen og venlig garvesyre. Den er lidt støvet, men det forsvinder i glasset, og den er lige til at sætte på bordet efter 10-15 min. luft. Nydelig, moden Chianti.”

219,95 kr. MENY/Philipson Wine.
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Ruffino ”Santedame”, 2019, DOCG Chianti Classico

“Tør, kontant, peberkrydret, men også med lang, blød smag og endnu blødere eftersmag. Det er en Chianti til den raffinerede, krydrede, venlige side, skabt til kød og bløde oste, men også brugbar uden mad, hvor dens medfødte venlighed og voksende druesødme giver velsmag og harmoni i glasset.”

Tilbudspris 109,95 kr. Meny, Kvickly/SuperBrugsen.
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

Terre del Bruno Chianti Riserva ”Poggio ai Falchi”, 2019, DOCG

”Blød, drikkemoden Chianti med smag af tørrede solbær, varme krydderurter og lidt egetræ. Den udfolder sig pænt i glasset, holder en sikker, robust stil og er lige til at sætte foran et godt stykke kød eller en blød ost.”

155,00 kr. 139,00 kr. v/6 fl. www.rudersdalvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Corte Alle Mure Riserva, 2019, DOCG Chianti

”Den er blød og moden, helt uden bissestreger, tør uden at støve, mild af sind og med en sen, meget diskret syre. Smagen siger tørrede svesker, der suppleres af en fin druesødme, så nydelsen netop bliver en nydelse. Der er ingen udfordringer i glasset, men venlighed og mildhed, så den kan både bruges med og uden mad.”

55,00 kr. LIDL.
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Corte Orsini Riserva, 2019, DOCG Chianti

”Moden, blød og afklaret, med rund bærsmag, især af tørrede brombær, og let, afsluttende syre, der forener sig med en knivspids druesødme. Gennemført venlig og let forståelig Chianti, der er lige til at servere – eller til at drikke uden mad.”

59,00 kr. REMA 1000.
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Ruffino Chianti, 2022, DOCG

”Den er meget ung, lidt vild i glasset, tør, robust og enkel – men også ren, saftig, ukompliceret, peberkrydret og velsmagende. Sådan skal purung Chianti smage.”

Tilbudspris 59,95 kr. Meny, Kvickly/SuperBrugsen.
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Piccini Chianti Riserva, 2019, DOCG

“Det første råd er, at den skal iltes godt og grundigt, gerne mindst en time – og det råd er gratis! Så mister den noget af sin rå karakter og bliver mere afrundet og drikkelig – mild bliver den ikke. Det er en robust, frugtig og pågående Chianti, let krydret og tør og udholdende. Den er kun til mad og smager dejligt af ung, halvvild Chianti.”

89,95 kr. SuperBrugsen.
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Terre del Bruno Chianti, 2022, DOCG

“Ung, tør og lidt børstet Chianti, der skal iltes 10-15 min. Den er robust og sikker, med tydelige aftryk af tørrede svesker (uden sødme) og stødt peber. Solid, ung Sangiovese, der er skabt til mad.”

99,00 kr. 89,00 kr. v/6 fl. www.rudersdalvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Cecchi ”Storia di Famiglia”, 2021, DOCG Chianti Classico

“Pæn, gedigen Sangiovese med frisk bærsmag og et ganske udholdende bid. En tør og alsidig mellemvægter, let krydret og med pæn udfoldelse i glasset. Med sin tørre stil og sit bid er den kun til mad. Ilt den 10-15 min.”

145,00 kr. SuperBrugsen.
bottom of page