top of page

CHARDONNAY fra
AUSTRALIEN og NEW ZEALAND

af Henrik Oldenburg

 

Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Hewitson’s Chardonnay ”Miss Harry”, 2021, Adelaide Hills

“Frisk, tør, sprød og konsekvent koldklima Chardonnay, der raffineret holder sig til fornemmelsen af ananas, mango og lime, men ikke lader sig lokke til tropiske eventyr. Den er fast i stil og smag, træfri og fedmefri, med nydelig, stram druekarakter og velfungerende syre. Den er klar til de fine fisk og skaldyr og vil opføre sig korrekt og diskret.”

200,00 kr. 125,00 kr. v/6 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Sileni ”Lodge” Chardonnay, Grand Reserve, 2020, Hawke’s Bay

“En klassisk koldklima Chardonnay, der har slækket på sin stramme stil, så der både er blevet plads til små tropiske tilløb med ananas og pomelo og til en lille fornemmelse af ristet egetræ. Heldigvis for balancens skyld har den også pæne, mineralske modspil og er konsekvent sprød, frisk og slank. Glimrende madvin.”

200,00 kr. 140,00 kr. v/6 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

D’Arenberg ”The Lucky Wizard” Chardonnay, 2019, Adelaide Hills

“Frisk og frejdig koldklima Chardonnay med nydelig druesmag og lang, forfriskende citrus. Træfri, velbygget og en fortrinlig madvin, også til meget andet end fisk/skaldyr.”

200,00 kr. 140,00 kr. v/6 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17,5/20

D’Arenberg ”The Olive Grove” Chardonnay, 2021, McLaren Vale/Adelaide Hills

“Adressen signalerer koldklima, men den har flere tropiske indslag, lige fra ananas og mango i starten til citrus og lime i finish og eftersmag. Stilen er frisk, sprød, tør og med nydelig oversøisk Chardonaykarakter. Den er alsidig, og både til hygge og til mad.”

150,00 kr. 110,00 kr. v/6 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Wolf Blass Chardonnay ”Silver Label”, 2020, Robe/Adelaide Hills

“Man ved, hvad man får, for den ligner sig selv, lige fra de tropiske frugter og den markante citrus til friskheden og syren sidst i eftersmagen. Træfri, alsidig madvin.”

127,00 kr. FØTEX.
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Nugan ”Bright and Bold” Chardonnay, 2021, Australien

“Familien Nugan har bredt sig vidt I Australien, og denne prestige Chardonnay har ingen anden adresse end netop Australien – og så er den forresten aftappet i Danmark. Den smager også meget australsk, og mere af tropefrugt end af koldklima. Den begynder med ananas og melon og slutter med citrus og grape. Den er slank og adræt, frisk og træfri, og en glimrende madvin.”

139,95 kr. MENY.
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Sileni Chardonnay, 2021, Hawke’s Bay

”Frisk, slank, sprød og tør Chardonnay med små tropiske toner og lidt ristet egetræ i baggrunden. Den smager mest af friskhed og lidt af ananas, men den holder sin tørre stil og er afgjort en madvin, og ikke kun til fisk/skaldyr.”

140,00 kr. 100,00 kr. v/6 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Auntsfield Chardonnay, 2019, Marlborough

”Frisk, sprød, mild og lækker, med mindelser om smeltet smør og friske nødder. Den er let buttet og fyldig, og i glasset dukker smagen af fredelige tropefrugter op og giver den karakter. Syren er diskret, så det er en Chardonnay, der både er til hygge og til mad.”

170,00 kr. INCO.
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Apple Betty Chardonnay, 2021, Adelaide Hills

“Druerne kommer fra Australiens mest kendte koldklima område, men vinen har flere tropiske hilsener fra ananas og mango. Den opfører sig pænt I glasset, den er frisk, den har blomst, og den har sine tropiske indslag. Syren er sen, men markant, og trods de tropiske tendenser er den mest til mad.”

199,95 kr. 179,00 kr. v/6 fl. www.andrupvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

16,5/20

Jam Shed Chardonnay, 2022, South Eastern Australia

“Rig, ristet smørsmag fortæller etiketten, og det er ærlig snak. Den er meget tropisk, især med ananas, mango og melon, den har også kysset noget ristet egetræ, og smørsmagen ligger i den medfødte fedme. Den har heldigvis også en lang citrussmag, så fedmen ikke virker for fed – faktisk er det en glimrende madvin, og ikke kun til fisk/seafood.”

60,00 kr. FØTEX.
Flaske_edited_edited_edited.png

16/20

Aussie Rules Chardonnay, 2022, South Australia

”Etiketten er lidt pjattet, men vinen er ganske konkret: meget australsk, med tropefrugter og godt humør, friskhed og svag syre. Den er træfri og problemfri – og lige til at skrue op og sætte på bordet.”

39,00 kr. REMA 1000.
Flaske_edited_edited_edited.png

16/20

Faulkner & Archer Chardonnay, 2022, South Eastern Australia

“Man kan smage på en kilometers afstand, at den er sydaustralsk, småtropisk, mild, træfri og ubekymret. Den er slank, og syren er diskret, så den er både til mad og uden.”

49,00 kr. REMA 1000.
Flaske_edited_edited_edited.png

16/20

Banrock Station Chardonnay/Verdelho, 2021, Riverland

”Den kommer fra det ødsle Riverland, stilen er aldeles ukompliceret, smagen slank og en anelse tropisk. Det er australsk Chardonnay fra hylden lige over gulvhøjde, men med pæn friskhed og uden overraskelser eller udvikling i glasset.”

79,00 kr. FØTEX.
Flaske_edited_edited_edited.png

16/20

Selaks Chardonnay, 2021, New Zealand

”Tropisk næse – og tropisk smag, især af melon, ananas og mango. Træfri, syrefri, aldeles ukompliceret, og både til mad og uden.”

80,00 kr. FØTEX.
bottom of page