top of page

PINOT NOIR fra New Zealand

af Henrik Oldenburg

Flaske_edited_edited_edited.png

18/20

Sileni ”Plateau” Pinot Noir, 2019 Hawke’s Bay

”Der er er masser af frisk røg i næsen, røg og nødder, og smagen kører videre med røgen, nu suppleret med lakrids, tørrede krydderurter og flere nødder. Det er en kompleks, blød og lækker Pinot Noir, let mineralsk og meget indtagende. Den er drikkemoden nu, men stadig ungdommelig, og smagen er lang og tiltalende, især sammen med mad, hvor den spæde syre får lidt modstand.”

200,00 kr. 150,00 kr. v/6 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Sileni ”Cellar Selection” Pinot Noir, 2021, Hawke’s Bay

”Der er røg i næsen, og der er også røg i den meget komplekse smag, foruden nødder, modne rabarber (!), og tørrede svesker uden sødme. Der er også mineraler, en mild og blød garvesyre og røg langt ud i eftersmagen, så den virker mere moden, end årstallet tyder på.”

150,00 kr. 130,00 kr. v/6 fl. www.eriksorensenvin.dk
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Kim Crawford Pinot Noir, 2022, New Zealand

”Den har ingen adresse på sig, så næsen og smagen af ristede kaffebønner kan stamme fra hvor som helst i New Zealand. Den er meget ung, men har allerede træk af blød modenhed og ingen umiddelbar friskhed, heller ingen mindelser om Pinot Noir. Udover kaffebønnerne er det røg og nødder, der dominerer. Den er så venlig, at den kan drikkes uden mad.”

179,00 kr. FØTEX.
Flaske_edited_edited_edited.png

17/20

Greywacke Pinot Noir, 2016, Marlborough

”Det er en Pinot Noir med saft og charme og en pæn bærsmag - men den overdøves hurtigt i glasset af fadsmag og egetræ. Kevin Judd er en mester i kølige hvidvine fra Marlborough, men hans Pinot Noir’er halter stadig bagefter. Denne 2016’er er moden, pæn og nydelig, men ikke mere.”

206,00 kr. INCO.
bottom of page